– En eftermiddag i juli stævnede mine to drenge og jeg ud på en sø i det sønderjyske for at fiske aborrer. At knejterne skulle få oplevelser for livet, havde jeg ikke set komme. Sådan lyder det fra Christian Lang Jensen.
– Jeg skal ikke lægge skjul på, at aborrefiskeriet er noget af det bedste, jeg ved. Mine to drenge på fire og seks år er heldigvis godt i gang med at adoptere min passion for fiskeriet. Vores seneste tur efter de sortstribede har heldigvis kun forstærket passionen for den fantastiske fisk yderligere.
Det er svært at beskrive følelsen af, når ens 4-årige søn – Ask – egenhændigt fisker sig til en kæmpeaborre på 47 centimeter. Øverst: Man kan vist ikke være i tvivl om, at Thorbjørn var ved at sprænges af stolthed over at fange denne gigant, som var yderst tæt på den gældende danske længderekord for aborre.
Regulært bonanza-fiskeri efter aborrer
– Mens vi sejlede mod den lille undersøiske top, hvor vi ville fiske, gik snakken lystigt. Jeg fortalte drengene om min seneste aborretur, hvor jeg havde haft forrygende fiskeri. Forhåbningen var derfor, at aborrerne ville være på finnerne denne eftermiddag og aften.
– Drengene fik hurtigt smidt et par bladebaits efter båden, og næsten øjeblikkeligt fik Ask på fire år dagens første aborre. Den vakte stor glæde i båden. Da vi ankom til pladsen, monterede jeg et par Ned rigs på drengenes stænger, da denne type agn havde været suveræn på min seneste tur. Jeg vurderede også, at Ned rig-fiskeriet ville passe drengene godt, da aborrerne om sommeren ofte hugger uafbrudt på Ned rigget – selv når agnen står stille på bunden.
– Heldigvis holdt min antagelse stik denne dag, og aborrerne var virkelig i stødet. Hver gang drengene kastede og lod agnene falde til bunden, blev de samlet op øjeblikkeligt. Det var en god anledning til at lære drengene at give tilslag på det rette tidspunkt. Min yngste søn fangede det overraskende hurtigt, og han kranede fisk uafbrudt.
– Thorbjørn skulle lige have det helt ind under huden, men snart fik han også kroget fisk efter fisk. Det udviklede sig hurtigt til et mål om at prøve at fange og genudsætte 100 aborrer. Drengene arbejdede ihærdigt, og jeg lavede ikke andet end at afkroge den ene aborre efter den anden. De havde en sand fest, og jeg var pavestolt.
Store aborrer på pladsen
– Mellem de mange små fisk var der også bedre fisk mellem 35 og 40 centimeter. Det var en sand fornøjelse for knejterne at fange aborrer i den størrelse. Der var dømt PR efter PR, og de fik testet deres fiskesæt fuldt ud. Jeg sad bare og nød drengenes glæde og forsøgte at holde styr på antallet af fisk.
– Mens jeg var ved at afkroge en fisk for Thorbjørn, kunne jeg høre Asks bremse give en del lyd fra sig. Jeg vendte mig mod knægten, som stod med en hårdt opspændt fiskestang. Fisken tog et brutalt udløb ind under båden, men Ask holdt bare ved, mens bremsen hvinede. Han havde så godt styr på det, at jeg undlod at blande mig. I stedet fik jeg fundet nettet frem, for her var der tale om en god fisk.
– Efter en brav kamp overgav aborren sig, og der lød høje jubelskrig fra begge drenge, da den endelig lå i nettet. Den flotte aborre målte 42 centimeter, og stoltheden strålede ud af lillemanden. Jeg kunne heller ikke skjule min begejstring. Efter et par hurtige fotos fik aborren friheden igen.
– Drengene fiskede ufortrødent videre, og 10 minutter senere var der igen en stor fisk, som faldt for Asks Ned rig. Knægten var begyndt at fiske agnen relativt hurtigt med lange drop mod bunden, hvilket tilsyneladende havde en god effekt på de store aborrer. Mens han holdt et flot pres på den store fisk, forklarede han, at den havde hugget lige under båden. Denne fisk virkede endnu større end den forrige, og den hamrede afsted i flere eksplosive udløb. Men Ask holdt hovedet koldt, og efter en højintens fight gled fisken i nettet. Drengene hoppede og dansede, og jeg kunne næsten ikke begribe, hvad der lige var sket. Knægten på blot fire år havde helt på egen hånd fisket sig til en drømmeaborre på 47 centimeter!
– Der var nu en ret euforisk stemning i båden, og drengene ville gerne have, at jeg fiskede med, selvom det krævede en del multitasking. Efter 10 minutters fiskeri huggede en stor fisk på den bladebait, jeg havde monteret. Det var endnu en fantastisk fisk, som strakte målebåndet 50 centimeter! Det var helt vildt, det vi oplevede, og jeg forsøgte efter bedste evne at få drengene til at forstå det unikke i oplevelserne denne dag. Jeg forsikrede dem også om, at det var et noget usædvanligt aborrefiskeri, vi oplevede. Om det trængte ind, ved jeg ikke helt.
De store aborrer var for alvor i stødet denne aften. Dette pragteksemplar på 50 centimeter var også en kæmpe fornøjelse for os alle.
Aborrer tæt på dansk længderekord
– Thorbjørns største fisk var indtil nu en fisk på 39 centimeter, hvilket bestemt også var en flot fisk og ikke mindst en PR. Jeg kunne dog godt mærke på ham, at han gerne ville fange en af de helt store. Jeg forklarede ham, at hvis han blev ved med at klø på, så kunne det godt lade sig gøre, selvom lyset var begyndt at svinde.
– På dette tidspunkt havde drengene for længst passeret 100 aborrer, og vi var holdt op med at tælle. Vi aftalte at give fiskeriet et kvarter mere, og det var tydeligt, at Thorbjørn havde et mål: han ville fange en stor aborre! Mens jeg var ved at få pakket tingene i båden sammen, hørte jeg Thorbjørn udbryde: – Far! Jeg har en stor fisk nu!
– Jeg vendte mig hurtigt om, mens jeg så den lille 7 fods stang krølle helt sammen. Fisken flåede line af hjulet, og jeg vurderede, at det måtte være en gedde. Men da fisken hele tiden svømmede intenst rundt i flere forskellige retninger, fik jeg fornemmelsen af, at der kunne være tale om en meget stor aborre. Heldigvis stod bremsen helt rigtigt, og Thorbjørn fulgte efter fisken med stangen, hver gang den tog udløb ind under båden. Det var en helt fantastisk fight at overvære, og der var dømt gummiben hos både sønnike og far. Efter en rum tid gled fisken dog i nettet, og der blev jublet i vildskab.
En drømmeaborre på over to kilo
– Da jeg løftede fisken forsigtigt i nettet, var jeg ikke tvivl om, at der var tale om en sand drømmefisk. Den helt utrolige aborre pressede vægten ned på 2,05 kilo, og den målte vanvittige 52 centimeter! Knægten havde dermed tangeret sin fars længderekord for aborre, og han var få millimeter fra den gældende danske længderekord!
– Jeg skal ærligt indrømme, at oplevelsen af at overvære sønnike fange sådan en fisk var større end oplevelsen af min egen PR. Han formåede sågar at håndtere fisken efter alle forskrifter, og han fik naturligvis oplevelsen af selv at genudsætte den. Mens vi sejlede mod land helt høje på de mange fantastiske oplevelser i løbet af eftermiddagen og aftenen, genfortalte drengene flere af episoderne fra dagens tur. Der var utvivlsomt skabt minder for livet denne dag.
Foto: Thorbjørn Arenchild Bjørnstad og Christian Lang Jensen
