– Da jeg stod op, var den første følelse, der ramte mig, at jeg egentlig havde lyst til at blive hjemme, fortæller Daniel Stormly fra Team Sportex. – Fiskelysten var egentlig jævnt stillet med de mange fantastiske fisk, jeg er blevet velsignet med i år. Men omvendt er det jo umuligt at få nok af dem, så kroppens signaler om pause blev ignoreret, og afsted gik det til endnu en udmattende dag i spinnefiskeriets tegn.
– Min approach til fiskeriet har ændret sig meget i de senere år med den evige tro på, at der er masser store fisk derude, men at man bare ikke kan forvente andre resultater end normen ved at gøre det samme som alle andre. Jeg går efter ”small bait – big fish” princippet med knaldende farver på agnen, kombineret med at søge væk fra huggene fra de små fisk, da der sjældent står småfisk i nærheden af et monster. Det har uden tvivl ændret alt for mig – selv de sværeste steder, selv om det virker så enkelt. Da jeg har knækket alle mine vande på dén tilgang, stod et nyt vand for nylig for skud:
– Jeg havde ikke fisket mere end én time og fået lidt småhug, hvor jeg som sagt søgte væk fra dem. Ligesom følelsen af, at jeg nok skulle se at flytte mig, meldte sig – stoppede mit lille Rapala Crankbait bare brat op. Intet dunk eller noget – bare et stop, og det er tit et ordentligt jern, der bare klapper kæberne sammen, så refleksen satte krogene pr. automatik. Vidste jeg ikke bedre, ville jeg havde jeg troet, at jeg sad fast. Intet sket i et par sekunder med max presset udstyr, og så vendte uhyret langsomt rundt, og jeg tænkte bare yeeeeeees, den er god nok. Mindre fisk kan umuligt snyde sig til en sådan opførsel, og det skuffede heller ikke her. Utallige udløb senere og med max syre i underarmene så jeg første gang fisken efter et par minutter cirka 25 meter ude. Den flyttede så meget vand, da den kejtede til siden, at den lavede en massiv dønning efter sig. Og da den gik til bunds igen, så jeg halens striber tydeligt – trods afstanden. Lige der fik jeg nærmest vejrtrækningsproblemer, og kunne høre min egen hjertebanken. Nu vidste jeg, at jeg stod med endnu en gigant, og kunne egentlig slet ikke fatte, at det skete igen. Vi var ikke helt enige om netningen, men hun gav sig efter tre forsøg, hvor hun nærmest krøllede sammen nede i nettet i en fuld cirkel til lyden af mit sejrsbrøl.
Det var netop denne wobler fra Rapala, der lokkede Daniel Stormlys storgedde til at hugge.
– Det blev endnu en af de gange i år, hvor jeg ingen fornemmelse havde af, hvor længe jeg bare havde stået og kiggede ned i nettet. Jeg slugte følelserne, der ramte mig, imens vi begge fik vejret. Det føltes som en evighed, men det var nu nok sikkert kun nogle få sekunder. Gedden var intet mindre end gigantisk på trods af, at hun sagtens kunne have haft mere i maven. Ikke fordi hun var direkte tynd, men fyldt ud var hun langt fra.
– Jeg fandt mit nye dokumentationsgrej frem, som jeg anskaffede mig efter min PR brøler i starten af året – samt huskede at gå flere meter væk fra telefonen i stativet under billedtagningen, så alt kom med, når fisken nu var så lang… Så må der sgu bare beskæres bagefter, tænkte jeg. Gedden blev målt til 131,4 cm og vejet til 14,98 kg. Den er dermed min anden længste og tredje tungeste. Jeg har både længde og vægt PR-lister, da jeg ser det som to helt forskellige og usammenlignelige størrelsesskalaer. Vægten varierer konstant, og længden går kun én vej fra fødsel til død. Hendes hoved var ufatteligt stort, og hun var ekstremt bred fra nakken af og hele vejen ned til haleroret, der var så tykt, at min hånd var mere vidt åben end lukket omkring det. Hun var ikke meget kortere end min PR, men dog kun én tredjedel så tyk i omkredsen. Hendes helt igennem vanvittige bredde og muskler på overdelen af kroppen kontra den halvtomme mave gjorde hende helt stiv som et bræt, og med en helt anderledes vægtfordeling end jeg ofte ser.
– Et farvelkys blev givet efter et hurtigt fotoshoot med god opførsel i mine rystende tilsyrede arme, hvorefter hun satte afsted mod sit hjem igen med det samme i at brag af et haleslag, der efterlod mig drivvåd. Men jeg var kun halvt så våd, som de ubeskrivelige følelser jeg var gennemvædet af indvendig. De følelser, der gør dét det hele værd! Følelserne af sand kærlighed imellem mand og bæst samt tilstedeværelsen i nuét. Det giver mig den største følelse af frihed. Netop dét er en af livets sande værdier for mig, og fortjener alt der kan puttes i det. Knæk & bræk derude, slutter Daniel, som du kan følge på Instagram her.
