Kim Nielsen er lige for øjeblikket i Thailand for at fiske efter diverse eksotiske storfisk: – Efter at ha fisket i Jurassic Fishing Resort og Exotic Fishing sluttede min tur med en dagstur til Bungsamran Fishing Park. Der var Pickup på vores hotel klokken 06.00 og efter cirka 1 ½ time startede fiskeriet.

– Der skulle fiskes med flåd og en stor majsmels bolle på linen – samt ingen agn på krogen, som hænger lige under flåddet (en slags gigant flåd/feeder hair-rig). Det er den eneste lovlige måde at fiske på i denne sø, og det er super effektivt. Efter kort tid fik jeg min første mekongmalle på 25-30 kg. Efter et par timer fiskeri kom en af de større mekong´er og tog min krog – og efter 1 1/2 times fight lå der 100 kilos malle i nettet. Fuck de fighter hårdt og gir meget ømme arme. Denne fiske park kan varmt anbefales, og de har åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året, slutter han. Turen, som sluttede klokken 17 gav i alt 20 maller og 5 siamesiske karper (nedenfor).

Læs mere om fiskeriet i Thailand i denne artikel fra fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Kim Nielsen med en af sine siamesiske karper.

Kim Nielsen med en af sine siamesiske karper.

 

Kim Nielsen med sin flotte mekongmalle op 100 kilo fra Bungsamran i Thailand.

Kim Nielsen med sin flotte mekongmalle på 100 kilo fra Bungsamran i Thailand.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This