Christoffer Svendsen med sin nye PR på flotte 5,22 kilo.

Christoffer Svendsen med sin nye PR på flotte 5,22 kilo.

Christoffer Svendsen har sendt os en flot fangstrapport fra testturen af en ny hjemmelavede wobler.

– Den 15. april skal min hjemmelavede wobler testes for første gang, fortæller Christoffer Svendsen i sin fangstrapport og fortsætter. – Wobleren er 12 cm lang, tynd, og skal efterligne en tobis. Den vejer 15 gram.

Jeg havde malet den interimistisk dagen forinden med en billig spraymaling, kun for at kunne se den i vandet, og givet den nogle stick-on øjne.

Jeg møder en anden fisker, Jørgen, oppe ved parkeringspladsen, og jeg viser ham min wobler og vi får en sludder.


Da jeg står ved vandet og er i gang med mit tredje kast spørger Jørgen, der står på skrænten bag mig, om jeg er tilfreds med min wobler og i sekundet jeg svarer “tjaaaa… det ved jeg ik rigtig…” hugger fisken hårdt og kontant.

Jeg giver et godt modhug i ren refleks og knarren hviner derud af. Jeg råber at det er en god fisk, mens den springer fri

Fisken hopper fri af vandet flere gange og går bagom tangbuske og sten, hvilket ikke gør fighten mindre nervepirrende. Jeg formår dog at holde fisken på krogen, i hvad der føles som 10 meget lange minutter, hvorefter Jørgen håndlander fisken for mig.

En stor fed sildeæder på 5,22kg fordelt på kun 70cm og ny PR kom på land, slutter Christoffer og tilføjer at det var et drømmescenarie for hvad der ellers bare skulle have været en wobler-test tur.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This