– I går rundede vi den anden dag i april, og solen stod højt, fortæller Michael Sahl Jensen. – Vind var der ikke meget af, og jeg var på vej hjem fra job. Der var lige tid til en hurtig fisketur på det lokale Falster hotspot.

– Da jeg først gik stedet over, var der intet liv, men det var også meget lavvandet, så da der skulle fiskes retur, gik jeg længere ud. Jeg fandt en stime mindre fisk, der var super sky pga det rolige vand og den høje sol. Det blev til lidt agnskifteri for at finde det, som de ville lege med på – bl.a. en kystwobler og D360 som ligner ålekvabbe.

– Tiden fløj, og jeg skulle hjem, så der blev sat det høje gear på mod bilen. Jeg kastede på langs af stykket med speedspin og hårde spinstop med kystwobleren, og pludselig vågnede det ellers helt rolige vand. Den her er god, nåede jeg lige at tænke, da den gik efter agnen. Jeg fik den kroget og landet samt fik taget billeder og en video, inden den røg ud igen. Den var cirka 70cm og i rigtig fin form, så det var en godkendt tur, slutter han og tilføjer, at den skal tilmeldes Westin Cup 2025, som du kan læse mere om her. 

 

 

Friluftsland

 

    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This