– Kalenderen siger forår, og det grønne begynder at spire alle vegne, skriver Morten Lundsteen. – Og i vandet begynder der også at være tegn på, at vi går mod varmere og mere lyse tider.
– En typisk forårsbebuder er rimten, som trækker op i åerne. Og efter at have hørt de første rygter samt set et par fangstrapporter, måtte jeg naturligvis også give rimtefiskeriet et forsøg – eller for at være mere præcis to. Efter arbejde var jeg således et par hurtige ture forbi den lokale å, hvor det på den første tur lykkedes mig at fange årets første rimte samt tre yderligere – alle omkring de 1,5kg +/- på en times fiskeri.
– Dagen efter var de dog noget sværere at finde, men det lykkedes mig at få en enkelt – dog med lidt mere vægt på end dagen før, for her endte vægten på 2,185kg. Der er således stadig langt imellem fiskene, men når det lykkedes at finde dem, er der også god chance for belønning, slutter han.
Se hvordan man fisker rimter på brød og flåd i denne video med Jens Bursell.
– og med orm og flåd i denne video med Ulrik Hansen.









