– Dagen forinden havde jeg været på tur med min fiskemakker, hvor det kun blev til en enkelt fisk på land, fortæller Morten B. Frederiksen. – Selvom der blev gjort en ihærdig indsats, skete der absolut intet, men vejret var dejligt, og vi nød det.

– Det var ikke planen, at jeg skulle på kysten allerede igen, men eftersom kæresten arbejdede hjemmefra pga Corona, tænkte jeg, at jeg lige kunne tage en time på kysten. Jeg bor 3 minutters gang fra Flensborg Fjord, så det tog ikke lang tid at komme til kysten. Det var lavvande, og jeg så ikke skyggen af fisk. To svaner fulgte mig vade langs kysten, og med ét skreg min spole. Havørreden tog et udløb på 20-25 meter. Den var ikke fri af vandet, men blev hele tiden tæt ved bunden. Jeg var ikke i tvivl. Den her er stor, rigtig stor. Efter 15 minutters intens fight svømmede den ind over netkanten – en 72 cm lang og vred hanfisk, hvilket betød, at en ny PR var i hus. Det var i sandhed ikke en blank fisk, men en farvet kriger, som blev behandlet med respekt og genudsat. Fisken huggede på en Snurrebasse str. 1 i grøn med glimmer.

 

Harald Nyborg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This