Hav fuldstændig tjek på om isen er tyk nok, før du bevæger dig ud på den. Hvis den er kan der vente store lystfiskeroplevelser.DU KAN NU NYDE godt af vinteres kulde, og for dig der har vinterferie i uge 7 er det absolut en alternativ udeaktivitet, der er værd at overveje. Mange danske søer og vandhuller er frosset til, så du kan komme ud og løbe på skøjter eller – hvis du har lyst til at prøve noget andet – tage på isfiskeri.

Gå kun ud på søen, hvis du er helt sikker på, at isen er sikker. Når isen er over 13 centimeter tyk, er det sikkert nok at isfiske på søer, som ikke har en høj gennemstrømning. Pas på ved søernes til- og fraløb. Her er isen næsten altid tyndere. Fortæl nogen, hvor du tager hen, inden du tager af sted. Tag aldrig alene ud på isen, og husk en mobiltelefon.

Nogle steder i landet skal politiet positivt give færdslen på isen fri, før du må fiske. Enkelte steder er det forbudt at lave huller i isen – af hensyn til skøjteløbet

Ellers er det frem med is-bor, hakke eller økse, og med bring fiskegrej og noget varmt at drikke. Det er bare om at komme af sted – hvis isen er frigivet til færdsel.

God is-fornøjelse og god vinterferie!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This