For at gøre det endnu lettere for dig at sende din fangstrapport – og bidrage til at gøre fiskogfri.dk til Danmarks mest levende og besøgte hjemmeside for lysfiskere – har vi oprettet en underside – ”Indsend fangstrapport” med et simpelt upload modul.
Under “Indsend fangstrapport” i menuen kan du – på samme måde som i en app – let uploade tekst, fotos og kontaktinformation, hvis du har fanget en flot fisk eller bare har en god historie, som du gerne vil dele med fiskogfri.dk´s mange brugere. Nederst i modulet er der også felter, hvor du kan krydse af hvilke konkurrencer, som du ønsker at deltage i. Det kan eksempelvis være, hvis du vil være med i Westin Cup 2025, hvor du hver måned har chancen for at vinde en Westin W8 stang til en værdi af 4000 kroner.
Blandt alle der indsender nye fisk og artikler efter i 2025 fra og med starten på denne måned, trækker vi endvidere lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Rejsen har en værdi af cirka 40.000 kroner. Jo flere fangstrapporter du indsender – desto fore lod har du i hatten, når der trækkes lod om hvem der vinder primo 2026.
Selvom vi nu gør det endnu lettere for dig at indsende din rapport via modulet på ”Indsend fangstrapport” er du stadig velkommen til at kontakte redaktionen på go´ gammeldags maner på jb@fiskogfri.dk eller sms på 30 70 02 36.
Og nu vi er ved konkurrencer: Som abonnent på Fisk & Fris YouTube har du mulighed for at deltage i Ugens Konkurrence, hvor du løbende kan vinde fede grejpræmier. Så hvis ikke allerede du abonnerer på kanalen – er det bare med at gøre det. Hver gang der startes en ny “Ugens Konkurrence” vil vi annoncerer det her på fiskogfri.dk i en nyhed, som også kommer på Fisk & Fris Facenbook. Hvis du modtager Fisk & Fris Nyhedsbrev på e-mail – så får du også besked om aktuelle konkurrencer her. I det tidsrum “Ugens Konkurrence” kører kan du også finde den under menupunktet “Konkurrencer”. Ser du ingen “Ugens Konkurrence” her – er det fordi der ikke er en konkurrence pt.
Foto: Jens Bursell med en smuk sandart taget på en Westn ShadTeez Slim på 14.










