Fisk & Fri har netop startet en stor konkurrence om den bedste fangstoplevelse med efterfølgende røgeopskrift. Præmien er den nye og superfede Gefion røgeovn fra Danish Outdoor til en værdi af 1795 kroner.
Vi offentliggør vinderen i septemberudgaven af Fisk & Fri, og fristen for indsendelse af opskrifter er mandag d. 28 juli til jb@fiskogfri.com. Husk at medsende foto af fangsten samt den færdigt røgede menu. Mærk din e-mail “Røgekonkurrence” under “emne/subject”.
Gefion er en handy røgeovn, der måler 1 meter i højden og 30cm i hhv. bredde og dybde. Ovnen vejer bare 17 kg og er behandlet udvendig med varmefast pulverlakering.
Røgeren kan anvendes med brændefyring til varmrøgning og smuld til koldrøgning. Gefion er udstyret med røgekroge til ophængning af fisk, termometer, røgrist, drypbakke og der følger røgsmuld og -spåner med i pakken.
Tøv ikke: Send os din fangstoplevelse samt en opskrift – og vær med i konkurrencen om den perfekte røgeovn!