Som abonnent på Fisk & Fris gratis YouTube kanal, kan du nu deltage en konkurrence om en billet til et super fedt lystfiskerarrangement – ”Et par dage i fisk” ved lakseåernes lakseå – Storåen. Alt hvad du skal gøre er at fortælle, hvad storåen er mest kendt for i lystfiskerkredse – og skrive svaret i den tråd om konkurrencen, der er på Fisk & Fris Facebook her i dag tirsdag den 31. august. Konkurrencen lukker for deltagere samme sted mandag den 6 september

Kulturherregården Nørre Vosborg i Vemb ved Holstebro inviterer i samarbejde med Vemb Lystfiskerforening til en uforglemmelig weekend sidst i september ved Storå med Gordon P. Henriksen, Senja Furbo, Mikkel Frey Damgaard, Lars Broberg og andre lystfiskere fra hele landet.

Gordon P. Henriksen

Gordon P. Henriksen, der er kendt som radio- og tv-vært på en række lystfiskerprogrammer er guide på en forlænget weekend med fiskeri, naturoplevelser, workshops og gastronomi i topklasse på herregården Nørre Vosborg, der ligger ved Storåen nær udmundingen til Nissum Fjord.

– Vi er glade for besøg af store navne inden for lystfiskeri. Det er en helt unik mulighed, uanset om man er erfaren lystfisker eller ej, om man sværger til flue, spinner eller begge dele. Man bestemmer selv og har masser af muligheder for at få ny inspiration undervejs, siger formand for Vemb Lystfiskerforening, Frederik Aagaard. Til arrangementet er der mulighed for at møde andre fiskeeksperter som bl.a. Senja Furbo, Mikkel Frey Damgaard, Lars Broberg og mange andre lystfiskere fra hele landet.

“En par dage i fisk med Gordon P. Henriksen” er en del af Cook & Hook, der sætter fokus på unikke fiskeoplevelser ved Nordvestkysten. Det er muligt frit at deltage i hele weekenden eller til enkelte dele af arrangementet og oplevelserne kan ligeledes bestilles med eller uden overnatning og ophold på Hotel Nørre Vosborg.

Fakta:
Tid & sted: 23-25. september 2021 på kulturherregården Nørre Vosborg

Pris: Priser fra 295,-

For yderligere information:

Gordon P. Henriksen – 29908770 – gordon@megalops.dk
Helle Sigh. mobil: 52174944 Mail: hs@nrvosborg.dk

 

Hvidovres Sport

 

På arrangementet kan du bl.a. møde lakseeksperten Senja Furbo, der deler ud af sin store viden om fiskeriet i åen.

På arrangementet kan du bl.a. møde lakseeksperten Senja Furbo, der deler ud af sin store viden om fiskeriet i åen.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This