Matias Hansen og Torben Jakobsen oplevede deres livs karpefiskeri den sidste weekend i maj. I et nyt vand fangede de intet mindre end ni fisk over 10 kilo! Her er Matias med en spejlkarpe på 13,5 kilo.

Matias fik turens største fisk – en spejlkarpe på 13,8 kilo havde snuppet hans 20 mm pellet.14.6.2011 – EN NY STOR SØ med masser af ukendt vand er altid en spændende udfordring for karpefiskeren. Man ved aldrig hvad der venter en, og man kan få chancen for at opleve det vildeste karpefiskeri man før ikke har turde drømme om. Præcis dette scenarie oplevede Matias Hansen og Torben Jakobsen da de besøgte en nyt vand på Sjælland den sidste weekend i maj, og det blev til en tur de sent vil glemme…

– Sidst på eftermiddagen ankom vi til søen, beretter Matias. – Der var masser af vind, masser af vand og det var en ny stor sø som vi kun havde fodret let op to dage forinden. Der blev agnet op med forskellige agn som hook pellets, boilies og tigernuts. Den sidste stang blev kastet ud klokken 18, og derefter gik det stærkt! Min makker, Torben, fik første det run klokken 20.15 midt i dagens medbragte pølseret. Fisken leverede en super fight og besluttede sig for at svømme over mine liner. Pludselig lød min bidmelder også, men det var ikke Torbens fisk der var gået i linen – en anden fisk havde taget min boilie – dobbelthugget var nu i fuld gang! Fisken jeg havde på tog 40 meter line inden den stoppede op. Min makker klarede selv landingen af sin karpe, og hjalp derefter med hos mig. Begge fisk kom på land – min makkers karpe var en spejlkarpe med en fantastisk skælsætning på 11,3 kilo mens min egen vejede 10,4 kilo – en fordobling af min personlige rekord!

11,2 kilo vejede denne store spejlkarpe som Torben Jakobsen fangede.– Vi var noget rystede over det vilde forløb, og riggede straks stængerne til igen, hvorefter min makkers bidmelder igen gav lyd fra sig. Det resulterede i endnu en spejler på knap 11 kilo. Vi havde nu fået tre fisk over 10 kilo inden for 16 minutter, men så gik det rigtigt stærkt derefter. Fra cirka klokken 21 til klokken 3 fik jeg yderligere 5 fisk, alle over 11 kg, med de to største på 13,5 kilo og 13,8 kilo. For at det ikke skal være løgn kom de store karper igen i et dobbelthug! Alle fiskene var spejlkarper med de flotteste skælsætninger. Det er det vildeste karpefiskeri, jeg nogensinde har oplevet!

– Næste dag blev vejret endnu dårligere med regn og hård blæst. Jeg brugte alt mit held den første nat, men Torben fangede en spejlkarpe på 12,1 kilo og en skælkarpe på 8,9 kilo natten til søndag. Søndag middag riggede vi stængerne af – godt trætte og våde, slutter Matias i sin fantastiske rapport.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This