I går, hvor laksefiskeriet i de vestjyske åer blev frigivet, var der mange ude ved åerne i håbet om den helt store forårslaks. Der var dog desværre mange, som måtte gå skuffede hjem – for udover ved Storåen, blev der fanget ret få fisk i forhold til antallet af fiskere ude.

Bedst gik det i Storåen, hvor der blev landet 39 fisk op til 101 cm. I Skjern Å blev der kun fanget 8 laks op til 108, mens der i Varde Å blev taget 13 op til 98 centimeter. I Kongeåen og Ribe Å blev der fanget 5 hvert sted op til hhv 90 og 96 cm– og Sneum Å gav kun 1 laks på 78 cm.

Det bliver spændende at se, hvad de næste dage bringer.

Har du selv en dugfrisk lakseberetning, så tøv ikke med at kontakte redaktionen med et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk, sms 30 70 02 36 eller brug indberetningsformularen her.

Husk at der blandt alle indsendte fangstrapporter til fiskogfri.dk i 2025 trækkes lod om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Din fangst kan også deltage i Westin Cup 2025, hvor du kan vinde en fed W8 stang.

Foto: Arkivfoto fra Storåen

 

Shimano Sustain

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This