Så er startskuddet gået til årets laksesæson, og der er allerede flere meldinger om fine laksefangster rundt omkring fra de vestjyske åer. På fotoet ovenfor ser du Peter Larsen med blot en af de mange fine fisk, der er landet her til morgen. Den smukke laks, som huggede på flue lige ved Hængebroen på Storåen var 94 centimeter og 9 kilo. Pt er der efter sigende landet to laks i Storåen.
Har du selv fået en premierelaks ved de vestjyske åer, så send os din beretning samt et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Husk, at vi har masser af fede artikler om åfiskeri efter laks og havørred i vores store artikelarkiv lige her.