Blue Rock ved Øster Skjerninge på Fyn har i mange år været kendt for deres store stør, og da jeg alligevel var på de kanter, besluttede jeg mig for nylig for at gæste vandet med vertikal grej og flydering for at sightfiske med mit LiveScope. Bådfiskeri i størsøen er normalt ikke tilladt, men da det var hverdag, havde jeg fået lov til at teste det super spændende vertikalfiskeri af søens ejer Søren Wiggers.
Fiskeriet startede fra lidt oppe af morgenen, hvor en stiv kuling blæste fra sydvest i søens længderetning, så der var godt sus i sejlene, hvilket ikke ligefrem gjorde det let at lægge sig præcist over fiskene, da der var en hård afdrift. Tværtimod.
Fisk var der nok af, men når man fisker direkte over dem fra båd, så skal der faktisk ikke meget til for, at de bliver skræmte – og sejler man direkte hen over deres ryg, så svømmer de normalt bare væk. Selvom man nemt kan se alle fisk på LiveScopet, er det altså på ingen måde det samme som at få dem til at hugge. På et tidspunkt fik jeg spottet en fin fisk, hvor det lykkedes mig at sejle i en bue rundt om den, så jeg diskret kunne drive med vinden helt hen til den og præsentere min orm samt tre striber skallefilet lige foran snuden på den – eller det vil sige lige under.
Fisken stod helt perfekt, så ormen nærmede sig fisken 20 centimeter under dens hoved, og i det samme agnen var lige under snuden, kunne jeg på LiveScopet tydeligt se, at den sænkede hovedet en anelse samt inhalerede agnen. I samme splitsekund gav det et svagt og ret diskret ”tap” i stangspindsen, hvorefter jeg med et hurtigt modhug kunne sætte min modhageløse krog.
Belugaen gav et massivt modtræk, men kort efter lettede presset, hvorefter jeg tydeligt kunne se fisken skyde mod overfladen med stor fart. Jeg hjulede alt, hvad jeg kunne for at holde stram line, og et splitsekund efter sprang den knapt to meter lange fisk fuldstændig fri af vandet på 6-7 meter line, og landede på overfladen med et kæmpe plask, hvorefter jeg ret hurtigt blev trukket efter fisken. I et par minutter blev jeg trukket rundt som på vandski, indtil jeg havde fået så meget line ind, at jeg kunne komme direkte over fisken og lægge et solidt pres på den. Herefter gik det relativt hurtigt med at få udtrættet fisken, mens jeg sejlede mod land for at nappe et hurtigt foto. Sikkert inde ved bredden tog belugaen et par sidste kraftfulde udløb, og inden længe kunne jeg kane fisken ind samt frigøre krogen.
Når man er alene, er det nærmest umuligt at tage fotos af fisk i denne størrelse, så hvad jeg gør er, at jeg bare lader mit Go-Pro kamera køre på flyderingens kameraholder arm, mens fisken lige er oppe at vende til afkrogning. Og sådan var det også på denne blæsende oktoberdag, hvor den smukke beluga efter en kort fotoseance på lavt vand svømmede tilbage til sit rette element, hvorefter jeg pakkede sammen – en fantastisk fiskeoplevelse rigere.
Du kan læse meget mere om størfiskeriet ved Blue Rock her.
