Den 9. august er det 420 år siden forfatteren blev født, 360 år siden bogen udkom første gang, og 70 år siden bogen udkom på dansk. Izaak Waltons bog »The compleat Angler« er på verdensplan udkommet på utallige sprog. Alene på engelsk er den trykt i over 200 forskellige udgaver og antalsmæssigt kun overgået af Biblen og Shakespeare.

Af Per Ekstrøm

 

Garmin Quatix

 

Den danske udgave hører til en af de mere vellykkede oversatte udgaver, men der blev også gjort ekstra meget ud af projektet. Skallen på forsiden skulle for eksempel igennem hele 6 trykgange for at få farvespillet med.

Den danske udgave hører til en af de mere vellykkede oversatte udgaver, men der blev også gjort ekstra meget ud af projektet. Skallen på forsiden skulle for eksempel igennem hele 6 trykgange for at få farvespillet med.

BOGEN står på boghylden hos mange danske lystfiskere. I mange tilfælde desværre ulæst. Årsagen er nok, at sproget er oversat så fremragende korrekt fra den originale engelske tekst, at mange opgiver på forhånd. Indrømmet, den kan være svær at gå i gang med, og i forhold til nutidens dansk kan sproget virke snørklet. Det er derfor en bog, der skal læses, når man har god tid, for Walton kommer ikke bare med guldkorn om fiskeri i datidens England, men i særdeleshed også med betragtninger om livet. Selv har jeg læst bogen flere gange og finder hele tiden nye vinkler i teksten. Walton er en mand, du aldrig bliver færdig med. Engelske politikere har i parlamentet ofte anvendt citater fra bogen, og engang skete det at et medlem citerede Walton forkert, hvorefter et andet medlem efterfølgende tog ordet og gjorde opmærksom på »fadæsen«.

DEN DANSKE VERSION er til dato trykt i omkring 80.000 eksemplarer og har sin helt egen spændende historie. Allerede i 1893, i anledning af 300 året for Waltons fødsel, skrev datidens førende fiskeribiolog, Arthur Feddersen, en hel artikel i Lystfiskeri-Tidende om bogen. Efterfølgende nærmest adopterede Lystfiskeriforeningen ham som deres skytshelgen. Måske derfor var det ikke underligt, at det blev Lystfiskeriforeningen, som stod bag den danske udgivelse. Anledningen var markeringen af 350 året for Waltons fødsel d. 9. august 1943. Projektet blev ikke modtaget uden en vis skepsis fra medlemmernes side. Kunne en sådan bog overhovedet sælges? En af datidens flittigste lystfiskerskribenter, Ludvig Svendsen, mente det ikke, men manden bag forslaget og primus motor i projektet, Poul Hauton, var overbevist om holdbarheden, og på en generalforsamling blev det vedtaget at gennemføre projektet. Martins Forlag ved Erik Halkier, der også var medlem af Lystfiskeriforeningen, stod bag. Hauton var en ambitiøs mand, så de rigtige folk til projektet skulle findes. Det at oversætte en bog med 1600-tals engelsk til dansk var ikke lige til, da sprogets oprindelige stil skulle fastholdes. Kai Friis-Møller, der var journalist og oversætter, fik opgaven. Den kendte tegner Ib Andersen skulle stå for illustrationerne, og så begyndte arbejdet.

Poul Hauton overrækker bogen til formanden for Lystfiskeri­foreningen kammerherre Gotthold Krag.

Poul Hauton overrækker bogen til formanden for Lystfiskeri­foreningen kammerherre Gotthold Krag.

Der blev afholdt månedlige møder, hvor Ib Andersen fremlagde sine tegninger og forslag. Kai Friis-Møller ville derimod først aflevere sit endelige manuskript til sidst. Begge fik de løbende udbetalt forskud på deres honorar – delvis finansieret via forskud fra bestillingerne på bogen som strømmede ind. Hauton og Halkier havde ligefrem en konkurrence om, hvem der kunne sælge flest. Da tiden nærmede sig, og trykkeriet rykkede for et endeligt manuskript, viste det sig, at Friis-Møller ikke havde sat et komma.

DET UDLØSTE ET RAMASKRIG, men Hauton fik qua sine diplomatiske evner, overtalt en anden dygtig oversætter, Johanne Kastor Hansen, til at påtage sig opgaven. Otto Gelsted blev hyret til at oversætte bogens vers og viser, da Kastor Hansen ikke mente, at hun var den rette. På 14 dage lykkedes det at få oversat bogen, og så skulle den gennem den tyske besættelsesmagts censur – og gik glat igennem. Første oplag var på 2.500 eksemplarer. Heraf var de første 1.000 nummererede med navneliste.

Eksemplar nr. 1 og 2 som blev foræret til henholdsvis kongen og kronprinsen. Smukt indbundne i rødt læder og med deres monogrammer i guldtryk. Foto: Heinz Gerhard.

Eksemplar nr. 1 og 2 som blev foræret til henholdsvis kongen og kronprinsen. Smukt indbundne i rødt læder og med deres monogrammer i guldtryk. Foto: Heinz Gerhard.

Bog nr. 1 og 2 blev for­æret til henholdsvis kongen, Chr. X, og daværende Kronpris Frederik (senere d. IX). Af navnelisten fremgår mange kendte lystfiskernavne fra tiden, men utroligt nok rummer den også bestillinger fra steder i verden, som Danmark på daværende tidspunkt ikke var i kontakt med. Senere indrømmede Hauton, at han havde solgt dem forlods, da han mente, de var interesserede. De resterende bøger blev revet væk i et sådant tempo, at det kun var københavnske boghandlere, som bogen nåede ud til. Inden udgangen af 1943 var bogen trykt i 4 oplag. Anmeldelserne var begejstrede. Dog anfægtede man, at ordet »Pissemyrer«, som Walton vitterlig skrev, kun blev oversat som »myrer«. En anden ting, som undrer er, at der på side 289 i senere udgaver er en lille vignet af et sovende pindsvin. Den eksisterer ikke i 1. udgaven. Hvem har fjernet den? Et spørgsmål, der nok aldrig kommer svar på.

Annonce fra Sportsfiskeren 1942. Som det fremgår, står der, at det er Kai Friis-Møller som skal oversætte. Det blev aldrig til noget. I stedet blev det Johanne Kastor Hansen.

Annonce fra Sportsfiskeren 1942. Som det fremgår, står der, at det er Kai Friis-Møller som skal oversætte. Det blev aldrig til noget. I stedet blev det Johanne Kastor Hansen.

Nu kunne man tro, at verden var færdig med Walton, men i 2012 udkom der på engelsk en bog, som fortsætter der hvor Walton slap. Forfatteren, Leonard Markham, har hentet bogens hovedpersoner ned fra deres »fiskehimmel« og sammen med dem, drager han ud til nutidens fiskevande. Den originale stil i sproget er fastholdt, og med illustrationer fra den engelske 1867 udgave er der tale om lidt af en genialitet. Nej! Walton bliver man som nævnt aldrig færdig med!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This