– Sufix, der ejes af Rapala VMC har netop lanceret verdens første nylonline, som er lavet 100 % af genbrugsmaterialer. Den nye Sufix Recycline er et positivt skridt I retning mod at fuldføre koncernens strategi mod en mere bæredygtig produktion af fiskegrej. Sådan lyder det i B2B magasinet Angling International. – Den nye line, som forhåbentlig kun er den første af sin slags, er lavet som et eksklusivt samarbejde med den italienske fiber- og polymer producent Aquafil, som har givet Sufix eneret på brugen af genbrugslinematerialet Econyl, der allerede er ret udbret i tekstil- og tøjindistrien.

Econyl laves blandt andet af de mange fiskenet, der ellers bidrager med en stor del af den plasticforurening, der er i havene. Taneli Väisänen, der er Rapala’s Research and Sustainability Manager, siger følgende til Angling International: – Det har taget over to år at udvikle vores fiskeline lavet 100 % af genbrugsplast, og produktet er et godt eksempel på de anstrengelser, vi gør os for at fremstille mere bæredygtige produkter til lystfiskerne, slutter han.

Der sker mange spændende ting for at begrænse forurening med plast fra lystfiskeri for øjeblikket. Et andet godt eksempel er TUF-Line, som ejes af Mustad, der netop har introduceret fletiner lavet af biologisk nedbrydeligt plast. – Denne plasttype, som er lavet af fx sukkerrør, majs og kassava – nedbrydes efter blot 7-10 år , skriver Angling International i en anden sammenhæng. Det er iøvrigt også denne type af plast, der i flere år har været envendt til de Release Connectors, der anvendes til at øge landingsraten og nedsætte skaderne på fiskene ved havørredfiskeri på kysten.

 

Friluftsland

 

Her kan du se TUF-Lines bud på en line af biologisk nedbrydeligt plast.

Her kan du se TUF-Lines bud på en line af biologisk nedbrydeligt plast.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This