Til Iglekærsø Put & Takes Støt Kræftens Bekæmpelse blev der fanget mange fine fisk.18.10.10 – IGLEKÆRSØ PUT & TAKE afholdte lørdag den 25. september en stor velgørenhedskonkurrence til støtte af Kræftens Bekæmpelse. Idéen bag konkurrencen var at skabe et overskud der ubeskåret kunne hjælpe de kræftramte.

På dagen var der mødt 39 glade og morgenfriske lystfiskere op, og efter morgenkaffen blev konkurrencen skudt igang. Rigtig mange havde fisk på allerede i de første kast, men derefter skulle fiskeriet vise sig at blive sværere. De mange ørreder havde tilsyneladende mere travlt med at jagte hinanden end deltagernes agn! Efter en lille pause hvor der blandt andet blev serveret hjemmelavede bøfsandwich og pølser blev der atter fisket. Under pausen havde fiskene fået lidt ro, og det hjalp på fiskeriet efterfølgende.

På den gode dag blev der til sidst fanget godt med fisk, og Fisk & Fris Casper Larsen var heldig og fangede således dagens største fisk på lige knap 2,6 kilo, der blev kvitteret med førstepræmien på 3500 kr. kontant.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This