Først i april, vil hundredvis af mænd og enkelte kvinder, finde deres fiskegrej frem, iklæde sig praktisk tøj, tjekke at vaders stadig er tætte og begive sig til den skønne Vejle Fjords kyster, for at deltage i Danmarks smukkeste fiske konkurrence. I 1967, blev den første officielle ørreddags konkurrence afholdt i Vejle fjord, siden da har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af den lokale fiske klub Saltvandsfiskeren Vejle. I over 50 år har folk således kappedes om, at lande den største havørred og vinde de flotte præmier.

– Konkurrencen strækker sig fra fredag den 3. april, kl. 15:00, til søndag den 5. april kl. 14:00, og i år foregår indvejning, præmie overrækkelser og generel hygge i vores nye, netop istandsatte klublokaler på Ibæk Strandvej 1S i kælderen, fortæller arrangørerne. – Her vil der også om lørdagen, blive serveret helstegt pattegris til sultne fiskere og andet godt folk. Desuden arrangeres der løbende over weekenden et lotteri, med mange skønne og flotte præmier, som er sponseret af lokale forretningsdrivende og fiskerirelaterede virksomheder fra hele landet. Saltvandsfiskeren Vejle ville ikke have kunne klare dette arrangement, uden en uvurderlig støtte fra sponsorer over hele landet, og i år har denne støtte og opbakning gjort, at vi kan præsentere præmier for en samlet sum på 150.000 kroner.

– Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret Vejle Fjords ørredfond, som uddeler midler til projekter, der kan være med til at støtte fiskebestanden i Vejle Fjord – fx projekter med genopretning af vandløb, så der sikres gode gydepladser for fjordens havørreder. Saltvandsfiskeren Vejle er en klub, som værner om vores smukke fjord, og vi håber på, at rigtig mange vil støtte op om Denmarks smukkeste fiske konkurrence, slutter arrangørerne.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This