– Endelig blev det weekend, og som næsten hver eneste weekend havde Filippo Bernardis og jeg planlagt en fisketur efter havørreder på det sydlige sjælland, fortæller Stefano Cinus. – En kort, men grundig analyse af vindretning, vandstand og havstrøm var nok til at vælge det første spot, og det blev hurtigt klart, at V- SV vind med stigende vand var det vi satsede på.

– Da vi ankommet på pladsen, fik vi hurtigt waders på, og gik vi i vandet. Filippo, som dagen før opgraderede sin spinnestang med en ny, skulle ikke vente mere end ti kast, da en lille havørred huggede på hans wobler. Og så blev det også min tur med en undermåler, som ikke kunne stå på min wobler. Fiskene var altså på pladsen, og med sol og vand på vej op, forsatte vi med at fiske området, hvor der løb en god strøm.

– Vi fik fem fisk mere på omkring målet, hvor den største var på cirka 55 cm. Fiskene blev alle genudsat efter et par fotos. Da vandstanden blev høj nok, besluttede vi at skifte til et nyt spot, som vi aldrig havde fisket før.

– Vel ankommet på pladsen, var der fin gang i vandet, men mindst ti andre lystfiskere havde fået samme ide, og var også i vandet. Efter en kort snak med en lokal lystfisker fik vi af vide, at fiskene ikke var aktive, men besluttede os for at fiske videre. Det gav fem fine havørreder mellem 40-50 cm, som blev genudsat. Mens vi spiste frokost, besluttede vi, at eftermiddagen skulle bruges på det første spot, hvor vi fiskede om morgenen: Vandskifte og vind havde lavet et godt arbejde for os, og vandet var let grumset – bingo! Under disse forhold valgte vi at bruge blink – nemlig F-22 i 26 gram, og resultatet kom hurtigt. Vi fik flere fisk mellem 40 -55 cm, hvor kun én blev hjemtaget. Det var en fantastisk dag med 17 fisk i alt. Det sker ikke så tit, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg ser frem til næste weekend, for vores forårsfiskeri er lige startet. Du kan følge os på @fishingchroniclesdenmark.

 

Hvidovres Sport

 

Stefano med en af de mange fine havørreder taget sammen med vennen Filipo, som du ser ovenfor.

Stefano med en af de mange fine havørreder taget sammen med vennen Filipo, som du ser ovenfor.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This