Sune Refsgaard var med fiskeklubben De Seje Fiskere taget til bredningen ved Gudenåen, hvor han fik denne flotte havørred på 74 centimeter som bifangst under geddefiskeri!

16.11.10 – I WEEKENDEN den 23. til den 24. oktober var fiskeklubben De Seje Fiskere i bredningen ved Gudenåen for at fiske gedder. Det blev til pæne fangster lørdag, mens søndag slet ikke levede op til forventningerne.

– Vi blev i løbet af søndag noget desperate, og forsøgte mange forskellige agn, fortæller Sune Refsgaard. – Jeg stod i stevnen af båden og fiskede uden rigtig at tro på det. Mads og Martin sad i båden og troede ikke rigtig på at vi skulle fange noget overhovedet. Pludselig fik jeg et godt hug, og det viste sig med det samme, at det ikke var nogen gedde. Det var i midlertidigt en smuk farvet havørredhun, der havde hugget på min Baby Buster i sølvfarve, fortsætter Sune. Fisken huggede hårdt på Sunes jerkbait og gav en forrygende fight med flere flotte udløb. Havørreden kom i båden til et par hurtige fotos, hvorefter den nænsomt blev genudsat. Fisken var 74 centimeter lang og tromle tyk. Den anslåede vægt var et sted mellem 4 og 5 kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This