Mads bemærker, at laksen var tung at holde – ikke noget at sige til for en knægt på 11 år med knap 10 kilo sølv i favnen. 21-11-11 – TENDENSEN ER DER, og der tikker flere og flere trollingfangster ind fra Østersøen. Den gode del af trollingsæsonen nærmer sig – og det samme gør fangsterne.

Blandt andet denne fra Simrisham, hvor alsidige og trofaste Mads Edvarsen fra Hedehusene følger sin far, når grejet er pakket, og der bliver meldt afgang. Mads fortæller:

– Den 13. november var jeg ude at fiske med min far ved Simrishamn. Efter en god times tid fik jeg min første laks. Den var på 9,8 kilo. Den tog et udløb på 638 fod, imens vi hev de andre stænger op. Og da jeg endelig fik stangen, var den helt flad, men den var alligevel meget tung at hale ind. Efter et kvarter kom den dog endelig op, fortæller Mads om sin flotte laks og fortsætter.

– Tre timer senere fik jeg én til på 2,7 kilo. Min far fik én på 4,2 kilo. Og det var så afslutningen på en god dag, slutter Mads.

Den store laks huggede på set-up med Flasher og Den stive.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This