– Endelig tilsmilede den store fiskegud mig igen, og jeg blev velsignet med en rigtig smuk fynsk havørred, fortæller Bettina Jørgensen. – Jeg har ikke fanget en eneste havørred i månedsvis – vel tæt på et halvt år. Og det på trods af adskillige kystture. Glæden var derfor enorm da den flotte fisk, du kan se på fotoet landede i mit net.

– Normalt genudsætter jeg næsten altid havørred, men jeg havde den største lyst til ørredlasagne, så denne kom altså med hjem, selvom det faldt mig ekstremt svært at tage dens liv. Udover den smukke fisk, kunne man bestemt heller ikke klage over vejret og omgivelserne. Der var de flotteste farver, ro, solskin og ingen vind. Min makker Thomas fik to på næsten samme størrelse, og så fik vi tilsammen 8 omkring målet. Alle havørrederne blev taget på fjordrejer fisket bag et bombardaflåd.

Du kan læse meget mere om, hvordan man fisker med bombarda og levende fjordrejer i artiklen her.

 

Garmin Quatix

 

Bettina Jørgensen med sin fine havørred taget på bombarda & fjordreje.

Bettina Jørgensen med sin fine havørred taget på bombarda & fjordreje.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This