– Efter en lang vinter med mørke, alt for meget arbejde og for få nævneværdige fisketure fik jeg endelig revet mig løs fra hverdagens gøremål her i dag, fortæller Rene Voltelen til Fisk & Fri. – Jeg havde for en gang skyld tiden, lysten, vejret og lyset på min side. Fisketuren startede jeg først på formiddagen på en smuk kyst mellem Genner Bugt og Åbenrå Fjord, hvor jeg før i tiden har fanget en del flotte fisk.

– Der gik ikke ret længe, før der dukkede en sæl op, som jagtede fisk i vilde spring, fortsætter han. – Hmm… Jeg fiskede de forskellige hotspots på strækket uden at mærke eller se skyggen af en fisk! Jeg besluttede mig derfor efter 4-5 timers fiskeri for at slutte dagens fisketur. Lidt slukøret gik jeg langs stranden hen det område, hvor sælen havde været i gang med jage. Jeg kigger lidt rundt for at se om den stadig var derude, og jeg kan se, at den ligger på en sten længere nede på strækket.

– Pludselig ser jeg en stor havørred springe fri af vandet! Jeg skynder mig at lægge min flue ud til der, hvor jeg så fisken, og spændingen stiger. Jeg stripper fluen helt hjem, men hugget udebliver. Efter at have været igennem alle mine vinterfluer beslutter jeg mig for at prøve en lille grønlig rejeflue, som jeg bruger meget om sommeren.

– Jeg for lagt fluen ud, og jeg når dårligt nok at få kontakt med fluen, før den bliver taget hårdt. Fisken får lynhurtig tømt linebakken i et langt udløb og efter en 10 minutters tovtrækkeri, kan jeg strande en flot fisk på 74.5 centimeter og 4.8 kilo, slutter han sin beretning.

Har du også haft succes på din fisketur, så husk at ringe eller maile til redaktionen på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This