Siden tunfiskeriet blev genoptaget efter nogle dage med blæst, har der faktisk været fint gang i fiskeriet med en del hookups og landede fisk hver eneste dag i farvandet nord for Skagen, hvor de danske tunfiskere fanger blåfinnede tun til DTU Aquas mærkningsprojekt.

Mandag var der cirka 15 mærkede fisk ud af 20 hookups, og tirsdag var der knapt så meget aktivitet, men alligevel blev der mistet så få fisk, at der blev mærket 8-10 fisk. Onsdag var der cirka 20 hookups hvoraf omtrent halvdelen blev landet til mærkningsbåden fra DTU Aqua, der pt har mærket næsten 80 tun her i 2021.

Nogle af fiskerne har bemærket, at det er som om, at byttefiskene har stået lidt dybere, og at det måske er dette, der i perioder har gjort fiskeriet lidt svært.

Her i dag er en del både ude til formiddag, men det ser ud som om, at det blæser op fra vest ved 14-15 tiden, så det bliver nok en relativt kort fiskedag på Skagerrak. Og – måske vil der også være for store bølger i morgen til at fiskeriet kan fortætte.

Der er dog stadig et godt stykke tid til fiskeriet rykker til Gilleleje den 25 september, som mon ikke man kan nå at mærke mange gode fiske endnu i det nordjyske inden da. Målsætningen for mærkningsprojektet er 200 mærkede tun.

 

Friluftsland efterår

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This