Johnni MOgensen med havørred på over 70 cm

Her ser du den største af de tre store overspringere Johnni Mogensen fangede idag på Stevns.

Johnni Mogensen er en erfaren kystfisker, men det er aldrig lykkes ham at fange mere end to store overspringere på én dag – indtil i dag. Her får du hans beretning fra en fantastisk dag på Stevns sammen med kammeraten Gorm Andersen:

– Jeg har holdt lidt igen med fiskeriet det seneste år, så det er ikke blevet til nær så mange ture som normalt, men jeg kommer da lidt ud hist og her, og i dag var jeg heldig at have en halv dag på kysten, fortæller han. – Og jeg skal da lige love for, at dagen bliver en af dem jeg kommer til at huske tilbage på. Jeg ankom til pladsen omkring klokken. 07.30, fortsætter han. – På vej ud mod den valgte strækning går jeg forbi et lille stykke, hvor vandet er lettere farvet, og tænker at den skal da lige have et skud. Og i tredje kast sagde det slam! En stor fisk havde set sig sur på Sandeelen. Efter en fantastisk fight kunne jeg nette dagen første fisk, en stålblank overspringer på 65 cm. Jeg valgte at beholde den, da jeg vidste min makker Gormvar på vej ud til mig, så vi kunne tage nogle billeder med den flotte fisk.

– En time senere ankommer vi til det valgte stykke og starter igen fiskeriet, og her skal der ikke gå meget mere end 20 minutter, før min ål endnu engang bliver smadret af en stor fisk helt ude i kastet. Denne gang går den bare dybt og tager stille og roligt et lang udløb. Først da jeg har fået den halvvejs ind mod land, vælger den at gå amok og springer gentagende gange fri af vandet. Den er stor, den er rigtig stor får jeg stammet til Gorm, som er kommet for at hjælpe med at lande dyret. Hvis jeg får den ind, lader vi den svømme igen tænker jeg. Fighten fortsætter, og den er både vild og brutal med gode udløb samt flere høje spring, men til slut må den store fisk se sig slået og glider ind over nettet.

– Vi afkroger den, mens den er i nettet og får taget et par hurtige billeder, hvor efter den smukke fisk får sin frihed igen. Fuck det følges godt at se sådan en fisk svømme tilbage hvor den hører til. Vi anslår den til at være på den rigtige side af 70 centimeter, men får den ikke målt, da det hele gik så stærkt.

 

Grejxperten

 

– Efter en større sejersdans på stranden fortsætter fiskeriet. Jeg stå i mine egne tanker og tænker over, hvor vildt der er: To rigtig gode fisk og så på samme tur! Det er ikke hver dag, at det sker.

– Pludselig giver jeg modhug i ren refleks, og før jeg fatter, hvad der sker, er jeg endnu en gang spændt for med endnu en stor fisk, der også leverer et brag af en fight. Denne gang er Gorm lidt længere væk, så jeg får selv nettet fisken. Mens han er på vej over til mig får jeg afkroget og målt denne flotte havørred til 68 cm. Da han ankommer får vi taget endnu et par hurtige billeder, før fisken får sin frihed og stille svømmer ud over den mørke bund. På nuværende tidspunkt er jeg så meget oppe at køre over det der lige er sket, at mit fiskeri på ingen måde er effektivt, så vi beslutter, at kalde det en dag og vender snuden hjem af, slutter Johnni sin beretning.

Har du også fanget en stor fisk, så husk at ringe til Fisk & Fri på 30 70 02 35 – mens den stadig er våd.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This