Super tre timer blev det til John Hedemann, hvor en kvartet af fine ørreder kom på land. Blandt dem en bækørred på 2,8 kilo.JOHN HEDEMANN skulle lige en tur ud at fiske i Danmarks næstbedste P&T Tusågård ved Karup, som han kalder den.
Det skulle hurtigt vise sig at være en rigtig god ide. Det blev til fire gode fisk – blandt andet denne pæne Bækørred på 2,8 kilo, som gav en rigtig god fight af sig. Den blev fanget på en Mepps 2 med sorte prikker.
– De tre andre blev også fanget på den. Så tre timers rigtigt godt fiskeri blev det til den dag, fortæller John.