Olaf Hoffmann er en af de mange tyskere, der er helt vilde med de danske put and take vande, og forleden var han en kort tur rundt i Danmark, hvor han fiskede i blandt andet Tusaagaard, Filskov og Grindsted.
– Der var masser af fisk, som viste sig i overfladen, men desværre var vejret meget fluktuerende med store udsving i temperaturerne, hvilket gjorde, at fiskene umiddelbart var ret passive. Og – netop derfor var det også en stor udfordring – samt selvfølgelig glæde – at knække koden til fiskeriet på det, der ellers kunne have været nogle halvsvære dage.
– Huggene begyndte at komme, da jeg monterede en Præsten Classic på 7 gram, men jeg fik flere flotte regnbuer, guldørred og tigerørred på andre blink, samt kæder af kunstige lakseæg og powerbait fisket langsomt eller statisk over bunden med bombarda, slutter han.
Læs meget mere om put and take fiskeri i vores artikelarkiv her.
Har du selv fanget en stor, smuk eller særlig fisk – eller har du bare haft en super oplevelse ved vandet, så send os meget gerne 10-15 linjer og et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36. Har du en lille 5-10 sekunder lang videosekvens, så send meget gerne den med.