– Vi stævnede ude klokken syv på vragfiskeri fra Hirtshals, fortæller Anders Holm Schlie om sin sidste fisketur for et par dage siden. – Snart var vi fremme på det første spot cirka 25 mil nordvest fra Hirtshals på 100 meter vand, men her var der ikke et eneste hug. Derefter sejlede vi ind på revet for at prøve et par toppe der, men heller ikke her var én eneste fisk. Nu var vi 6 mil fra nogle vestlige vrag, hvor det første stop var på 25 meter vand, og cirka 23 mil vest fra Hirtshals lykkedes det os at få to torsk under målet, så de blev pænt sat ud igen.

– Vi blev enige om, at det nok bare ikke var i dag, at vi skulle fange fisk, så vi satte kursen hjemover, men der var dog liiiige to vrag på vejen, som vi lige ville prøve. Første stop gav nul fisk, men der var dog masser af fisk på loddet. Men – på dagens sidste stop, var de der bare, og de var bidelystne! Størrelsen på dem var helt fantastisk, og de bed på hvert eneste drev i en time. Vi skulle ikke bruge så mange fisk, som vi fangede, så vi tog bare 10 fisk med hjem, og resten blev sat ud igen. Alt i alt en fantastisk smuk dag på havet, og godt vi fandt fiskene til sidst. De gemte sig godt, må man sige: 80 sømil fik vi sejlet.

 

Friluftsland

 

Sidste stop gave bonus med en masse torsk

Sidste stop gave bonus med en masse torsk.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This