– Vejret var i går rigtig godt, og derfor bestemte jeg mig for først at sejle ud fra Hanstholm kl. 7.30, fortæller Marek Kwiatkowski, der er skipper på Joanna. – Mine kollegaer Sebastian og Adam hjalp mig med søsætning af båden fra traileren, og Torben Larsens hold var hurtige til at komme i gang på båden.
– Joanna var derfor godt med på tidsplanen. Vandet var meget roligt, hvilket gjorde, at vi kunne give den gas med 25 knob lige ude for porten, så allerede efter 40 minutter lavede vi den første mellemlanding på revet. Vi skulle ikke vente længe, før den første torsk på cirka 2kg og en lange på 1,5kg blev fanget.
– De næste 20 minutter lykkedes det at få nogen flere mindre torsk med. Det var det sværeste punkt på dagen for mig som skipper: Jeg fandt fisk med det samme, men min lystfisker sjæl sagde til mig, at vejret var skønt, og vi sagtens kunne gøre det bedre. Jeg undskyldte derefter mine gæster og sagde, at dette kun var en opvarmning.
– I løbet af de næste 30 minutter var vi sejlet langt ud mod vest på 70 meters dybde. Her begyndte vi igen, men desværre var det første forsøg mislykkedes, så jeg tvivlede på mit valg. Men efter nogle flere forsøg begyndte fiskene at komme regelmæssigt, og alle trak nogle fine torsk op. Denne dag fangede vi torsk på 10 og 9 kg, og næsten alle fik fem-kilo+ fisk.
– Adam og jeg fiskede hele dagen med agn, og det lykkedes os at fange et par flotte langer med de største på 7 og 6,5 kg. Efter klokken 13 begyndte vi at drifte med 1,5 knob, og fiskeriet på det dybe vandt blev svært. Derfor besluttede jeg mig for, at de sidste to timer skulle vi sejle tilbage til 40 meters dybde, hvor det blev nemmere at fiske med så stor afdrift.
– På det lave vand mødte vi min ven Jakub på hans lille jolle, hvor vi den sidste tid drev sammen og fangede fisk igen. Efter klokken 15 var alle spandene fulde, og vi sejlede mod havnen, hvor min ven hurtigt lavede fileter til mine gæster. Dette var endnu en fantastisk dag på vandet. Gid alle fiskere en dag får muligheden for at opleve denne slags vejr, og de samme gode resultater som vi havde på Det Gule Rev i går, slutter han.
Du kan læse om en masse andre fede ture til Det Gule Rev vad at søge på “Det Gule Rev” i søgefeltet øverst til højre på fiskogfri.dk

Turen med Joanna til Det Gule Rev gav nogle rigtig fine torsk – samt, som du kan se ovenfor – også nogle pæne langer.