Jakob Appel skulle ikke rejse langt hjemmefra i jagten på storgedden. Gedden her vejer 8,5 kilo.

På samme tur fik Jeppe Feldborg Hansen endnu en gedde over 8 kilo – her en fuldvoksen fisk på 8,7 kilo!24.2.11 – JAKOB APPEL er bosat i Holstebro, og valgte derfor at tage på geddefiskeri i den lokale Vandkraftssø ved Holstebro. En novemberdag lykkedes det så Jakob og hans kammerat, Jeppe Feldborg Hansen, at få ikke én, men to af de helt gode gedder til at hugge.

– Efter en lidt sløv sommer, og den 5. november gav det endelig gevinst med et par fine gedder, fortæller Jakob. – En novemberdag besluttede mig og min faste fiskepartner, Jeppe Feldborg Hansen, at tage ned og fiske gedder et par timer i Vandkraftsøen i Holstebro. Selvom troen på fiskeriet ikke var så stor, da det var længe siden vi havde fanget noget med ordentlig størrelse på i søen, kom der et tungt hug. En fuldfed gedde på 8,5 kilo tog Mepps-spinneren hårdt efter cirka en times fiskeri.

[LEFT – Kort tid efter vi havde landet den første fisk fik Jeppe et godt hug, det viser sig at være endnu en flot gedde på 8,7 kilo taget på en Mepps spinner i størrelse 4. Sidst på turen fanger jeg en sidste gedde på 4,9 kilo – denne gang på en død skalle. Så efter et år rundt på de store danske søer både dag og nat, viste det sig at vi skulle ned i vores egen baghave for at fange fisk med lidt karakter, slutter Jakob i sin rapport til Fisk & Fri.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This