Team Stabicraft Denmark – alias Jacob Søholm og Morten Østergaard, har haft et par gode dage på Østersøen i det flotteste vejr en laksefisker kunne tænke sig. Og de har haft et rigtig godt fiskeri.

– Fiskeriet søndag bød på fire flotte laks op til 9 kg samt en rigtig flot havørred på 5,8 kg, fortæller de. – Mandag var en svær dag, men trods blikstille vand og høj sol, lykkedes det alligevel at lande tre flotte fisk op til 8 kg fordelt på både flasher og løjer samt blink. Fiskene er fightvillige og huggede på alt fra downrigger i 120 fod til overfladen på planer board.

– Tirsdag var så dagen vi sent vil glemme, fortsætter de. – I jagten på storlaksen valgt vi at gå langt op i Hanø bugten, hvilket viste sig at være den helt rigtige beslutning! Vi havde kun fået fem stænger i vandet, da dagens første laks på 12 kg huggede – fedt! Herfra tog det fart med 2 dobbelthug, som resulterede i at vi på dagen først havde sat alt grej 11.30!

– Efter lidt afsøgende fiskeri kommer der hug på et planer board, og efter en stille, men tung fight kan vi nette en super flot fisk på 17,5 kg taget på et Ismo blink! Ny Pr og BR sådan! Denne storlaks skulle dog ikke blive dagens største, da vi senere får et tungt hug på downriggeren, og efter god fight på over, 1 time hvor vi måtte rydde hele både, kunne vi nette en super flot fisk på 18,2 kg! Endnu en pr og ny BR igen, slutter de.

 

Garmin Quatix

 

Et par vilde laks

SÅDAN: EN double på 35,7 kilo

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This