– Meget har jeg oplevet i mine +50 år med en fiskestang, men forleden dag vil blive husket, fortæller Stig Jensen til Fisk & Fri. – Jeg havde et par fiskedage ved Storåen ved premieren, men uden resultat. I går fik jeg så besked fra lokale om, at der var kommet friske fisk. Jeg valgte derfor at køre tidligt i morges, og allerede i første kast med fluen fik jeg dejlig blanklaks på 90 cm og 7,58 kg.

– Jeg stopper altid mit fiskeri i Storåen, når jeg har fanget min “kvotelaks”, men køreturen er jo lang fra Grenå og helt ud vestpå, så efter nogen overvejelser holdt jeg ind på Bjerringbro’s vand i Gudenåen – mest for lige at dyppe snøren på turen. Jeg valgte orm som agn, og så skete det igen. Allerede i første kast tog en flot laks ormen og efter en kanon god fight kunne jeg med hjælp fra en medfisker lande en laks på 96 cm og 9,14 kg. Det er bare laksefiskeriet i en nøddeskal. Fiskeriet kan kan være så svært, men også virkelig nemt, når heldet er ude. Og det må man sige, at det var her.

 

Grejxperten

 

To laks på to kast i to åer. Sådan!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This