Jan Kristoffersen med den ene af sine fantastiske 14 kilos gedder: 14,6 kilo
08-01-2008 – JAN KRISTOFFERSEN fra Jan og Bo har netop været en tur på Rügen med fiskekammeraten Jess Glargård. – Fiskeriet var ikke specielt let, men det lykkedes os alligevel at få seks fisk, hvoraf de to i allerhøjeste grad var værd at skive hjem om, fortæller Jan til Fisk & Fri. – På førstedagen fik vi 4 fisk, med to slipsegedder til mig – og en enkelt pind til Jess. – Det eneste vi fik til at virke var brutalt powerspin, hvor vi kastede vores 4-Play Lip lures ud og moslede dem ind så hurtigt som muligt, supplerer Jess. Det gav på førstedagen Jan en fantastisk fisk på 14,6 kilo og 119 centimeter.
Turens anden gedde over 14 kilo til Jan: 14,7 kilo. Andendagen gav kun to fisk – en lille gedde til Jess – og så den helt store …I uigenkaldeligt sidste kast krogede Jan sin drømmefisk på 14,7 kilo og 117 centimeter – igen på 4-Play liplure i farven golden ambulance. Den store gedde havde i øvrigt en enorm tand, der var næsten to centimeter lang og en centimeter ved roden, slutter en lykkelig Jan. Læs mere om Jan og Bo´s Lystfiskershop på www.janogbo.dk samt historien om Jan og Bo her.