USA og Canada byder på et fantastisk karpefiskeri, men karpen som vi kender den, er faktisk ikke den oprindeligt hjemmehørende ”karpe” over there. Før karpen – Cyprinus carpio – blev indført til det amerikanske kontinent af mennesker, var det nemlig bigmouth buffalo carp, der dominerede floder og søer i Nordamerika.

Lige nu er den dygtige svenske specimenfisker Birger Holmqvist i Texas for at fiske efter buffalo carp – og har haft et forrygende fiskeri. Hans team landede i alt 9 fisk, hvoraf 7 var over de magiske 40 lbs – og seks var over de 20 kilo. – Efter en blød start med en af søens mindre fisk på 26 lbs, havde jeg den store glæde at fange en af de største buffalo carp, der nogensinde er fanget i søen: 30,8 kilo eller 68 lbs, fortæller han til Fisk & Fri.

Buffalo carp kan leve op til 127 år og er – ifølge Wikipedia – den art i verden, der dokumenteret kan leve længst. Arten er i tilbagegang i den nordlige del af sit udbredelsesområde, men er stadig almindelig i den sydlige del af USA – fx Texas.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This