En af Fisk & Fri’s mange trofaste læsere Emil Malmkjær-Andersen med en af sine mange flotte rengbuer, som han fangede til Fisk & Fri’s forpremiere hos Simons d. 17. marts sidste år.

En af Fisk & Fri’s mange trofaste læsere Emil Malmkjær-Andersen med en af sine mange flotte rengbuer, som han fangede til Fisk & Fri’s forpremiere hos Simons d. 17. marts sidste år.

Lørdag d. 8 marts byder Fisk & Fri traditionen tro på eksklusivt premiere­fiskeri i Simons Put and Take. På trods af kulde, is og sne havde vi sidste år et champagnefiskeri med et godt stykke over 300 store, flotte regn­buer op til cirka 7 kilo til 8 deltagere samt arrangørerne. Skynd til at tilmelde dig allerede nu.

REGNBUER AD LIBITUM. Så kort kan premieren hos Simons Put and Take beskrives. Kort før Fisk & Fri som de første i 2014 sæsonen kaster snøren i vandet, bliver der udsat over 2,2 tons helt friske og flotte regnbuer op til 7 kilo og hertil kommer den allerede eksisterende bestand, hvor der er fisk op til cirka 9 kilo.

Fisk & Fri’s P & T eksperter byder velkommen kl. 7.00 og giver en kort introduktion til dagens fiskeri, som kun foregår med kunstagn. Her giver vi et bud på de mest effektive teknikker, samt hvordan der skal fiskes for at få mest muligt ud af dagen.


Derefter fisker vi bersærk og vi kan garantere fisk til alle. Faktisk er vi så sikre på fangst – at vi udlodder et gratis årsabonnement på Fisk & Fri, hvis der skulle være en uheldig fisker, der ikke fanger en fisk.

Alle deltagerne får to Snurrebasser str. 0 fra OGP i de supereffektive specialfarver – Michael Jackson og Generalen/Den Praktiserende Læge – samt frokost serveret med en stor IPA øl fra Jacobsen. Der må kun hjemtages en enkelt fisk – resten er C & R fiskeri.

Alle deltagerne får to Snurrebasser str. 0 fra OGP i de supereffektive specialfarver – Michael Jackson og Generalen/Den Praktiserende Læge – samt frokost serveret med en stor IPA øl fra Jacobsen. Der må kun hjemtages en enkelt fisk – resten er C & R fiskeri.

Midt på dagen tænder vi op i grillen og serverer en grillet regnbue med den lækreste garniture. Bag grillen står mad & øl eksperten Bjarke Bundgaard – og til at slukke tørsten byder vi på en kasse af den helt nye øl Jacobsen India Pale Ale, der er baseret på originale opskrifter fra starten af 1870’erne, hvor Carlsberg for første gang prøvede kræfter med øl af engelsk type. Nu er øllet tilbage i fin stil og byder på en humlefrisk sprødhed, rund maltsødme og en god lang efterbitterhed, der er perfekt til grillet regnbue på en kølig forårsdag.

Herefter fiskes der videre – og de fleste deltagere vil sikkert allerede nu være godt møre i armene… Undervejs vil der være rig mulighed for at fortælle røverhistorier fra de syv verdenshave samt hilse på Fisk & Fri’s redaktion – samt stille alle mulige og umulige spørgsmål om ikke blot regnbueørreder men også alle andre former for lystfiskeri. Dagen afsluttes, når solen går ned – og der vil være en flot præmie til fangeren af den største fisk. Prisen for arrangementet er 1100 kroner – tilmelding hos Jens Bursell på jb@fiskogfri.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This