En af de mange, som har været til laksepremiere ved de vestjyske åer her til morgen er Niels Nørregaard Pedersen:
– Fisketuren startede klokken syv, fortæller han. – Ved den tid var der allerede folk ved åen på det stykke ved Gram Å, hvor jeg så tit har gået på – næsten altid alene. På trods af de mange lystfiskere ved åen nåede jeg kun at fiske fem minutter og fem kast med min spinner, før jeg fik hugget fra min premierelaks. Laksen gav en god lille kamp – og inden længe kunne jeg beundre fisken, der var 88 cm og cirka 7 kg, slutter han.
Har du selv fanget en god laks til premieren, så send gerne et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.