Mikkel Søndergaard fra Fjerritslev med sin særegne tigerørredfangst på fire kilo fra Gunderup Fiskesø. 04.10.09 – TIGERØRREDEN er en steril krydsning mellem bækørreder og kildeørreder, som kun sjældent forekommer i naturen. I put & take søerne er de heller ikke særligt talrige, men i enkelte søer rundt om i landet, er det muligt at fange et flot eksemplar. Et af de steder er Gunderup Fiskesø, og her er der den seneste tid blevet gjort nogle meget flotte fluefangster af tigerørreder.

Karsten Nielsen med sin flotte tigerørred på 3,55kilo. Fisken huggede hårdt og brutalt på en Herning flue, og den gav en forrygende fight. D.26.september var Karsten Nielsen fra Hadsten ved Gunderup Fiskesø, og efter at have fanget to regnbueørreder på seks kilo, snuppede han da også lige en tigerørred på 3,55kilo – en fisk der efter hans eget udsagn gav en kanon fight. Den faldt for en Herning flue, og den målte 67centimeter.

Mikkel Søndergaard fra Fjerritslev har også været ved Gunderup Fiskesø, og trods et grimt blæsevejr han havde også held med fluegrejet. Ligesom Karsten Nielsen fangede han to regnbueørreder, og som afslutning nappede han lige en tigerørred på hele fire kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This