NYE VANDPLANER GIVER IKKE REELE LØSNINGER PÅ STORE SPÆRRINGER

Regeringen udskyder igen beslutning om en løsning af spærringen ved Tangeværket og foreslår en virkningsløs løsning ved Holstebro Vandkraftsø.  Danmarks Sportsfiskerforbund fastholder kravet om løsninger, der opfylder Danmarks forpligtigelser i forhold til EU’s mål for vandmiljøet. 

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

PRESSEMEDDELSE FRA DSF: Gudenåens fremtid ved Tangeværket er stadig uvis, og der er udsigt til en virkningsløs løsning ved Vandkraftsøen i Holstebro. Det står klart, efter at Ministeriet for Grøn Trepart tidligere i dag sendte de opdaterede vandområdeplaner i høring. ‘”Frustrerende”, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der vil arbejde videre for en fri Gudenå i sit  oprindelige leje og en fri Storå, der slipper af med spærringen ved Vandkraftsøen i Holstebro. 

Dumper kort omløbsstryg ved Holstebro Vandkraftsø 

Da Miljøministeriet i sommeren 2023 præsenterede de forsinkede vandområdeplaner for 2021-2027 blev en beslutning om de sidste store spærringer udskudt til 2024.  

Danmarks Sportsfiskerforbund har i mellemtiden presset på for, at der skulle fastlægges løsninger på  de store spærringer, og at de skulle overholde Danmarks forpligtigelser i forhold til alle EU-direktiver  for at sikre et sundt vandmiljø med høj biodiversitet. 

Men i det nye forslag til de opdaterede vandområdeplaner har Ministeriet for Grøn Trepart nu meldt ud, at man politisk endnu engang har valgt at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske ved Tangeværket. Desuden fremgår det af de nye vandområdeplaner, at der ved Holstebro skal laves et kort omløbsstryg forbi opstemningen ved det tidligere vandkraftværk. Hvilket er en løsning, som alle fagfolk ved ikke får Danmark i mål.  

Hos formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vækker nyheden blandede følelser. – Først og fremmest er vi utilfredse med, at der bliver foreslået en løsning på spærringen ved Holstebro Vandkraftsø, som ikke vil have nogen positiv effekt. Et kort omløbsstryg vil nemlig ikke sikre, at ungfisk af en lang række fiskearter overlever turen gennem søen og ud i havet.  Dermed kan EU’s miljømål ikke opfyldes for den del af Storå-systemet, der er beliggende oven for søen. Vi anbefaler en løsning, der sikrer at fiskene kan passere frit op og ned i Storåen, og det kan bedst sikres ved at tømme kraftværksøen og genskabe den oprindelige Storå, siger Torben Kaas. 

Forhaling af beslutning ved Tangeværket 

Torben Kaas er heller ikke imponeret over, at beslutningen om en løsning i Gudenåen ved Tangeværket igen-igen er blevet udskudt.  – Det er frustrerende, at vi nok engang skal afvente en beslutning. Vi må snart kunne komme  videre, både for naturens og de implicerede parters skyld, siger han. 

I de opdaterede vandplaner oplyser ministeriet, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet  af 2025 skal pege på den bedste løsning ved Tangeværket. Tilbage i 2021 blev der også nedsat en arbejdsgruppe om spærringen ved Tangeværket. Et flertal i arbejdsgruppen, heriblandt Danmarks Sportsfiskerforbund, tilsluttede sig dengang et princip om, at  enhver løsning på spærringen bør tilgodese, at EU’s miljømål i habitat- og vandrammedirektivet,  bliver opfyldt i både Tange Å-systemet og de andre mindre vandløbssystemer til Tange Sø.  

– Det virker som en forhaling at nedsætte en ny arbejdsgruppe, men omvendt vil vi naturligvis  bidrage alt, hvad vi kan, til arbejdet i den nye arbejdsgruppe, siger Torben Kaas. 

Kræver en habitatkonsekvensvurdering 

Torben Kaas mener, det er positivt, at ministeren og Regeringen ikke har peget på det korte omløbsstryg, Tangestryget. Den løsning vil være i strid med EU’s naturdirektiver, som Ministeriets egen Styrelse (Miljøstyrelsen) allerede konkluderede i et notat udarbejdet til Tangearbejdsgruppen i januar 2021. 

– Vi har en forventning om, at den endelige beslutning om en Tange-løsning bliver taget på et  solidt fagligt grundlag. Dette indebærer både at sikre økonomiske, juridiske og naturmæssige  vurderinger af de forskellige løsningsmuligheder. I den forbindelse fastholder vi vores krav  om, at der bliver gennemført en habitatkonsekvensvurdering af vandindvinding fra  Gudenåen til Tangeværket, med en spærrende opstemning. Den kan få afgørende betydning  for, hvilke løsninger, der juridisk og biologisk kan opfylde Danmarks forpligtigelser og dermed  være i spil, siger Torben Kaas. 

Han minder om, at det er ulovligt at undlade at lave en habitatkonsekvensvurdering. Alligevel besluttede et flertal i Viborg Byråd sidste år, at man ikke ville igangsætte den lovpligtige vurdering, der skal afklare, hvordan en række dyrearter bliver påvirket af vandindvindingen, heriblandt sårbare fiskearter. 

Danmarks Sportsfiskerforbund vil i den kommende tid bruge alle midler på at påvirke myndigheder og ministre til at tage de bedste faglige og lovlige beslutninger om de store spærringer.

– Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at fremme en beslutning om at slippe både Gudenåen og Storåen fri af de sidste lænker, siger Torben Kaas. 

Læs mere om forbundets arbejde med og holdning til Gudenåen og Tangeværket her:  

 

Hvidovre Sport 2025
Hvidovre Sport 2025

STATUS – BLIVER GUDENÅEN NOGENSINDE SLUPPET FRI?

Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år arbejdet for at få sluppet Gudenåen fri. Men hvad er egentlig status på arbejdet for fri passage i Danmarks største å? Vi har talt med DSF´s formand Torben Kaas.

 

AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO & PRIVATE

 

– Mange lystfiskere ved, at vi har været gennem to 6-årige vandplanperioder under EU’s Vandrammedirektiv, og at vi nu er midt i den tredje og sidste vandplanperiode, fortæller DSFs formand Torben Kaas. – Det er er vandplanerne, som skal sikre, at vi kommer i mål med god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest med udgangen af 2027. I vandplanerne er der sat mål for naturgenopretning og andre ting, som påvirker vores vandmiljø.

– Det er på grund af vandplanerne, at vi har fået fjernet rigtig mange spærringer rundt om i vandløbene. Men man har endnu ikke forholdt sig til de sidste fire store spærringer, hvor den ene er Tangespærringen på Gudenåen og en anden er kraftværkssøen på Storåen. Opgaven med de sidste store spærringer er meget dyr og politisk betændt, så man er endnu ikke lykkedes med at tage stilling til dem. Men snart er det 2027, så tiden løber ud. Vi er blevet lovet, at der kommer en revision af vandplanen inden udgangen af 2024, og at revisionen vil omfatte de sidste spærringer. Der er således ikke er taget endelig stilling til, om vi får en fritløbende Gudenå tilbage, eller om vores politikeres arv til kommende generationer skal være en kunstig å udenom den kunstige sø.

 

Friluftsland

 

Torben Kaas med en flot gedde.

Torben Kaas med en flot gedde fra sit hjemvand Esrum Sø. Tange Sø er kendt for et godt fiskeri efter fine gedder som denne, men der er ingen tvivl om, at en genetablering af det oprindelige åløb og det potentiale det har for lystfiskerne i det store perspektiv, er mere værdifuldt for lystfiskerne. Der er trods alt massevis af søer med gode geddebestande rundt omkring i landet.

 

Hvilken løsning anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund for Gudenåens frie løb?

– Skal jeg tale med hjertet, så skal vi naturligvis have det storslåede istidslandskab tilbage, som ligger på bunden af Tange Sø, fortsætter Torben. – Ingen andre steder i Danmark har vi tilsvarende landskaber med et mægtigt vandløb med fart på vandet og en floddal, som det snor sig igennem. Den fritløbende å vil igen få hele naturen i området til at hænge sammen med korridorer for vandrende arter som bl.a. ål, lampret, helt, ørred og laks. Også eksperterne anbefaler den løsning, fordi den er den eneste, som giver os naturen tilbage.

– Men jeg kan også tale med hovedet og sige, at vi i Danmark er forpligtede til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø. For Gudenåen og Tange Å kan vi kun gøre det ved at give landskabet tilbage til naturen og nedlægge søen. Miljøstyrelsen har lavet en vurdering af alle de mange løsninger, som har været foreslået, og er ret tydelig i sin konklusion om, at en genetablering af Gudenåen er den eneste løsning, som bringer os i overensstemmelse med Vandrammedirektivet. Dermed er der udsigt til et direktivbrud, hvis man politisk beslutter at bevare dæmningen og søen ved Tange.

Hvad er alternativet set med søtilhængernes øjne?

– Fortalerne for søen markedsfører ret intensivt en løsning, de kalder ”Laksestryget”, og som er et ca. 2,5 kilometer langt snoet stryg ved siden af kraftværksdæmningen. Som jeg ser det, binder man sig til masten på en løsning, som Miljøstyrelsen og al anden sagkundskab har slået fast ikke dur. Selve problemet er jo søen, som de vandrende arter dør i.

– Vandrammedirektivet tilsiger, at vi skal have et sundt vandmiljø med udgangen af 2027. Dermed tør jeg godt spå, at deadline allerede er grundigt overskredet. For Gudenåen får vi først et sundt vandmiljø, når spærringen er væk, og det kan ikke nås på tre år. Men vi er blevet lovet, at der kommer en beslutning i 2024, så Christiansborgs egen deadline nærmer sig. Det er dog langt fra den første deadline for denne beslutning, vi har set komme og gå.

– Vi nærmer os dog måske en beslutning for spærringerne, kommenterer Torben på sin Facebook . – Thomas Jensen, som er medlem af Folketinget for S og stærk tilhænger af at bevare Tange Sø, er ved at arrangere en ekskursion for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og for trepartsminister Jeppe Bruus til Tange Sø. Heller ikke denne gang er man fra søvennernes side særligt fair. Hverken vi, andre naturinteresser eller sagkundskaben fra f.eks. DTU Aqua er inviteret med. Man vil antageligt nødigt modsiges i sin præsentation af et kort stryg som den rigtige løsning.

– Særligt påfaldende er det set i lyset af, at vi allerede to gange har inviteret Jeppe Bruus til Tange uden at få svar. Årsagen til besøget er, at vandplanerne er flyttet over til trepartsministeriet, og at vi er blevet lovet en opdatering af vandplan 3 inden årsskiftet. Det er jo der, der bl.a. skal tages stilling til de sidste spærringer.

– Vi har nu bedt om at blive inviteret med på ekskursionen, og vi har forsynet flere medlemmer af udvalget med den opdaterede version af Miljøstyrelsens notat fra 2021 om faunapassagerne ved søen. Notatet viser, at kun en retablering af Gudenåen giver direktivopfyldelse for både Gudenåen og Tange Å. Det viser selvfølgelig også, at ”Laksestryget” og andre søbevarende løsninger allesammen fører til direktivbrud, og at flere af løsningerne er betydeligt dyrere end at genetablere åen. Så ved udvalgsmedlemmerne det. De ved dermed også, at man påtager sig en procesrisiko, som det hedder i folketingslingo, når man med åbne øjne bryder reglerne, slutter han.

 

Forshaga Akademin

Hvidovre Sport 2025

GUDENÅEN – SØSLAGET I DET MIDTJYSKE (del 2)

Tange Sø har så afgjort en landskabelig værdi, som dog på ingen måde opvejer den kæmpestore  naturværdi et frit og naturligt løb af Gudenåen vil have for hele Danmark – både rekreativt og socioøkonomisk.

Miljøminister Lea Wermelin (S) søger lige nu at løse den gordiske knude ved Tange Sø, som hendes forgænger Ida Auken desværre ikke fik hugget over, da hun ellers som miljøets minister havde chancen. Steen Ulnits har taget pulsen på situationen ved Gudenåen.

AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG, FOTO: JENS BURSELL, STEEN ULNITS OG HENRIK LETH

 

Lea Wermelin har bedt Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være tovholder i en ny følgegruppe omkring den kommende løsning af problemet. Med nøje udvalgte medlemmer til at diskutere sagen. En klog og tilsyneladende demokratisk beslutning.

Men også kun tilsyneladende. Foreningen til Fjernelse af Tange Sø (FFT) bliver nemlig bevidst holdt helt ude af denne følgegruppe på trods af det faktum, at medlemmerne her har været aktive i sagen siden 1990’erne og sågar har udgivet tre bøger om Gudenåen, dens historie og fremtid. Og trods det faktum, at foreningen selv havde bedt om at deltage i følgegruppen og dermed give sine medlemmers holdning til kende.

Men nej. Det var i forvejen besluttet, at FFT ikke skulle være med. Adspurgt om årsagen svarede DN, at man ikke havde haft noget med sammensætningen af følgegruppen at gøre. Det var tilsyneladende sket på et tidligere tidspunkt.

Danmarks Naturfredningsforening kunne i den forbindelse meget praktisk fralægge sig ansvaret for den endelige beslutning. Som tovholder i følgegruppen kan DN jo ikke have en egen mening, lyder den gode forklaring. Men DN er givet vel vidende om, at der blandt foreningens mange naturglade medlemmer findes meget forskellige interesser og meget divergerende synspunkter. Måske endda flere venner af en naturligt strømmende Gudenå end af et kunstigt vandkraftmagasin. I hvert fald på landsplan.

Risteværket foran fisketrappen ved Tangeværket, der spærrer Gudenåens frie løb.

Risteværket foran fisketrappen ved Tangeværket, der spærrer Gudenåens frie løb.

 

På denne måde undgår DN selv at tage stilling, som man jo gjorde før Maria Reumert Gjerdings tid. Man undgår at please nogle medlemmer og lægge sig ud med andre. Man kan nu agere politisk i stedet for selv at tage stilling til miljøet, hvad Ella Bischopp-Larsen jo turde gøre i sin tid som præsident. Men så var hun jo også biolog.

Formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, søgte herefter aktindsigt i denne tilsyneladende meget udemokratiske beslutningsproces omkring følgegruppens sammensætning og dens kommissorium. De udleverede akter viste efterfølgende, at søvennen Kristian Pihl-Lorentzen (V) tilsyneladende havde været ganske aktiv omkring udformningen af følgegruppen. Måske til fordel for hans egen valgkreds og Foreningen til Bevarelse af Tange Sø. 

Offentligheden må dog ikke få alle de pågældende akter at se. Hvem, der har sagt og besluttet hvad om følgegruppens sammensætning. Ud af de 32 akter, der er søgt indsigt i, er der således givet afslag i halvdelen. Heriblandt de tidlige, hvor følgegruppens sammensætning diskuteres og kommissoriet fastlægges.

 

Udløbet fra fisketrappen ved Tangeværket

Udløbet fra fisketrappen ved Tangeværket.

Molbo-løsningen ved Tange Sø

Konklusionen kan kun være, at beslutningen allerede var taget på det politiske plan. Nu skulle diverse interesseorganisationer blot tage ansvaret for den ønskede løsning, som er et kortere eller længere gravet omløbsstryg ved siden af det kunstigt opstemmede vandkraftmagasin kaldet Tange Sø. Den nu såkaldte “Molbo-løsning”: En mere end ti km lang gravet kanal langs et mere end 10 km langt kunstigt vandkraftmagasin til formedelst flere hundrede millioner kroner. En løsning, som alligevel skal laves om igen på et senere tidspunkt.

Af de mange lækkede notater og referater fremgår desværre og med al ønskelig tydelighed, at ingen i den nøje udvalgte følgegruppe tilsyneladende arbejder målrettet for en tømning af søen og retablering af åen. Selv om flere naturligvis udadtil og officielt går ind for denne den eneste miljørigtige løsning.

Man er vel grøn og miljøorganisation. På papiret. Men har tilsyneladende slået sig til tåls med, at Gudenåen heller ikke denne gang får sit liv som strømvand tilbage. Andre i følgegruppen må derimod gerne arbejde målrettet for en bevarelse af søen. Man diskuterer ivrigt frem og tilbage, om det nu skal være en 70/30, 80/20 eller 90/10 løsning, når Gudenåens vand skal fordeles mellem den kunstige omløbskanal og det kunstige vandkraftmagasin. Om laksen vil kunne gyde med held i det kunstige omløb, og om den truede lampret nu også kan klare den øgede strømhastighed i et kunstigt omløb. Og så videre.

I alle disse tilfælde vil Gudenåen stadig blive liggende på bunden af Tange Sø. Laksen får ikke sine livsvigtige gydepladser tilbage, og Danmark får ikke genskabt den gamle istids-ådal med mere end 10 km oprindelig natur, vi ellers om nogen har brug for i lille natur-ludfattige Danmark.

Verner Gorridsen og Steen Ulnits under en tidligere demonstration mod og ved Tangeværket i 2007. Såvel DN som DSF var for en fri Gudenå.

Sø-tilhænger møder å-forkæmper: Verner Gorridsen Fra Foreningen til Bevarelse af Tange sø og Steen Ulnits diskuterer under en tidligere demonstration mod og ved Tangeværket i 2007. Såvel DN som DSF var for en fri Gudenå.

 

Gudenåen – en ny vandmotorvej?

I et nyligt tweet appellerede Randers’ borgmester Torben Hansen til Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som er partiets transportordfører. Torben Hansen vil forståeligt nok gerne have en ny 3-sporet motorvej mellem Randers og Aarhus. Der er problemer med til- og frakørsel. Kristian Pihl-Lorentzen vil tilsvarende gerne have en énsporet kanal gravet langs Tange Sø, så hans kunstige vandkraftmagasin kan blive liggende. – Er en fritløbende Gudenå blevet en handelsvare mellem Socialdemokratiet og Venstre, når fremtiden for landets længste vandløb skal udstikkes?

Faktum er i hvert fald, at Randers’ borgmester vil lade Tange Sø blive liggende og Gudenåen fortsat være begravet på søens bund. Med en flere kilometer lang og meget kostbar gravet omløbskanal langs søen – som erstatning for det naturlige åløb. Det skal retfærdigvis siges, at Torben Hansen har været en mangeårig støtte bag lakseprojektet og en varm fortaler for det lange omløb. Tiden er blot blevet en anden. Verden over rives hundrede år gamle dæmninger ned, så vandløbene atter kan flyde frit.

Det står ikke klart, hvorfor borgmestrene langs Gudenåen bare ikke vil den det godt. I Randers Byråd er der da heller ikke fuld opbakning til borgmesteren. Således har fire prominente socialdemokratiske byrådsmedlemmer på eget initiativ skrevet direkte til miljøministeren og i stedet talt for en retablering af landets længste vandløb. De vil ikke være med til fortsat at holde Gudenåen begravet. Det gælder Anker Boye, Karen Lagoni, Iben Sønderup og Henrik Leth. Den lokale MF’er Malte Larsen (S) er også fortaler for en fritløbende Gudenå i den oprindelige dal.

Jo mere man dykker ned i materien, desto klarere står det, at arbejdet i følgegruppen er en ren skueproces, hvor resultatet er fastlagt for længe siden. Hvor de forskellige aktører allerede har fordelt rovet mellem sig og derfor ikke ønsker andre interesser repræsenteret. Eksempelvis en forening, der som Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø kæmper målrettet for naturen og Gudenåen. Måske som de eneste.

Den midtjyske presse har på det seneste haft mange artikler om Søslaget ved Tange. Primært af lokalpatriotisk karakter.

Den midtjyske presse har på det seneste haft mange artikler om Søslaget ved Tange. Primært af lokalpatriotisk karakter.

 

Gudenåen, Rambøll, COWI og Vandrammedirektivet

Hos konsulentfirmaerne Rambøll og COWI har man længe været klar over, hvad EU’s Vandrammedirektiv indebærer for Gudenåen og Tange Sø. Hvad der skal til for at leve op til kravene.

De to firmaer vurderede tilbage i 2007 og på opdrag af Danmarks Naturfredningsforening seks forskellige alternativer for Gudenåens retablering i forhold til de krav, som Vandrammedirektivet stiller. Ingen omløbsmodeller blev dengang vurderet tilstrækkelige. Her følger først COWI’s konklusion: “… at de samfundsmæsige og økonomiske hensyn til Tangeværkets produktion og de rekreative værdier af Tange Sø næppe er tilstrækkelige til, at den kunstige sø kan opretholdes efter direktivets bestemmelser om såkaldte stærkt modificerede vandområder. Specielt ikke, når de sammenholdes med de rekreative værdier, der er knyttet til den genetablerede Gudenå, som med et stærkt fald og gydebanker for laks og ørred vil udgøre et særsyn i den danske natur.”

Virksomheden Rambøll blev også bedt om en vurdering af Vandramme-direktivet i forhold til forskellige omløbsløsninger. Rambøll anfører blandt andet: “Det er Rambølls vurdering, at der i langt højere grad burde foretages en helhedsbetragtning i forbindelse med fjernelse af opstemninger, og vigtigheden af at skabe reel kontinuitet i vandløbene burde vægte højere, end tilfældet er …  Udgangspunktet bør ikke være, hvad der er “det muliges kunst”, men hvad der er den bedste løsning for vandløbet …  Lad os benytte Vandrammedirektivet til at realisere løsninger, der ikke på et senere tidspunkt skal laves om.”

Ikke mindst den sidste sætning er jo ganske tankevækkende. Tænk, om man nu bruger 100-200 millioner eller endnu flere skattekroner på en kortsigtet lang omløbsløsning, der måske skal laves om igen om få år. Fordi Gudenåen jo på et eller andet tidspunkt nødvendigvis må slippes fri og blive sig selv igen.

Det står heller ikke klart, hvorvidt nogen valgt omløbsløsning overhovedet vil kunne overholde de krav om god økologisk tilstand, som EU’s Vandrammedirektiv foreskriver. Kun en tømning af søen og retablering af åen lever helt sikkert op til alle krav.

Det sidste af bassinerne i fisketrappen ved Tangeværket.

Det sidste af bassinerne i fisketrappen ved Tangeværket.

 

Et kig over højderyggen bag Gudenåen

Afslutningsvis kunne det måske være en idé at se det hele lidt i helikopterperspektiv – at kigge over den jyske højderyg til Skjernå, der jo udspringer næsten samme sted som Gudenåen. Blot løber den vestpå til Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

I 1960’erne regulerede Hedeselskabet Skjern Å til ukendelighed og lagde den til hvile i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet. 

Det kostede efterfølgende det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.

I starten var der lokalt massiv modstand mod en retablering af Skjern Å. Bølgerne gik højt, og der blev lovet øretæver til nævenyttige “kjøwenhavnere”, der som Svend Auken med flere ville lægge åen tilbage i dens oprindelige slyngninger.

Tolv år senere lå det meste af Skjern Å atter, som Moder Natur havde lagt den. I de smukkeste slyngninger – som før Hedeselskabet rettede dem ud. Og i dag viser lokale vestjyder stolte deres genskabte å frem til gæstende turister, naturvenner, fuglekiggere og lystfiskere. For nu er der igen masser af fugle at kigge på og masser af laks at fiske efter.

Sådan vil det naturligvis også gå ved Gudenåen, hvis blot man kunne lægge de nærsynede briller på hylden og se det hele i et nationalt perspektiv. Fremtiden for Danmarks længste vandløb og eneste flod er naturligvis et nationalt anliggende. Ikke et lokalt. Tange Sø er ingen privat fodboldbane forbeholdt et fåtal lokale spillere.

Det vil være en enorm gevinst for hele samfundet at få tømt søen og genskabt åen.

Forårets vandmasser gjorde det nødvendigt at åbne for nødslusen til Tangeværket. Eller risikerede man et dæmningsbrud.

Forårets vandmasser gjorde det nødvendigt at åbne for nødslusen til Tangeværket. Eller risikerede man et dæmningsbrud.

 

Breaking News ved Gudenåen

Det er som sagt ikke nyt i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man jo lejer lukrativt fiskevand af.

Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket, der jo bremser fiskenes videre opgang. Derfor er man i BF rigtig godt tilfredse med den nuværende situation, der jo giver flere fisk til foreningens medlemmer. Omkring to tredjedele af samtlige laks i Gudenåen fanges således heroppe.

Helt nyt er det imidlertid, at Bjerringbro-foreningen nu har tonet rent flag. BSF har nemlig sluttet sig sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø og Silkeborg Fiskeriforening, der begge ikke er medlemmer af DSF.

Denne nye trio foreslår nu i ramme alvor, at man lader Tange Sø blive liggende og nøjes med at anlægge en rekordlang spunsvæg ude i søen – til adskillelse af Gudenå og Tange Sø. Et helt nyt bygværk, man oven i købet kan anlægge en ny vej eller sti ovenpå. 

Bjerringbro-foreningen går hermed stik imod Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som BSF ellers er mangeårigt medlem af. Da Nordjysk Lystfiskeriforening for snart mange år siden modsatte sig en anke fra Danmarks Sportsfiskerforbund, blev foreningen ekskluderet. Det var i Børge Christensens tid som miljøkonsulent. 

Lokale lodsejere ville dengang uddybe Lindenborg, så vandet hurtigere kunne løbe ud i Limfjorden. En beslutning, som DSF ankede til miljømyndighederne. Nordjysk Lystfiskeriforening blev efterfølgende udelukket fra det gode selskab, da man i Nordjylland desværre ikke ønskede at rette ind og kæmpe for vandmiljøet sammen med DSF.

Spændende, hvilken skæbne der nu venter de nyslåede søvenner i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Det er i hvert fald ikke vandmiljøets kamp, de pt. kæmper i Grundfos’ hjemby.

 

Klar udmelding fra DSF om Gudenåen og Tangeværket

Efter det overraskende bagholdsangreb fra Bjerringbro-foreningen følte Danmarks Sportsfiskerforbund behov for at melde helt klart ud. Det gjorde den nye forbundsformand Torben Kaas blandt andet med dette indlæg på DSF’s Facebook-side: “For mig som nyvalgt formand i september 2020 var det en lettelse, at man havde truffet den beslutning. Dels er jeg personligt helt enig i, at vi skal arbejde for at passe på vores oprindelige landskaber, dels har jeg næsten ikke ord for, hvor ærgerligt det vil være at forspilde denne chance for at få hele Gudenåen tilbage. Dertil kommer, at selv et langt omløbsstryg indebærer en risiko for, at det alligevel ikke virker, og så har vi foruden at have spildt hundredvis af millioner også én gang for alle forspildt muligheden for at få en sammenhængende, velfungerende og uendeligt smuk Gudenå tilbage.”

Det kan vist ikke formuleres meget bedre. Gudenåen skal som Danmarks længste og nationale vandløb naturligvis atter løbe frit. Den skal ikke være en handelsvare for diverse parti- og foreningsmæssige privatinteresser.

Du kan læse del 1 af artiklen her.

 

Forshaga Akademin

 

Hvidovre Sport 2025

GUDENÅEN – SØSLAGET I DET MIDTJYSKE (del 1)

Tangeværket har siden 1920 blokeret for passage af vandrende laksefisk

Gudenåen er med sine 150 km fra udspringet i Tinnet Krat på den jyske højderyg til udløbet i Kattegat nord for Djursland, Danmarks længste vandløb. Her får du et overblik over vandløbets turbulente historie som en optakt til del 2 af artiklen, hvor vi går i dybden med det politiske spil, som udfolder sig lige nu.  

AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG, FOTO: STEEN ULNITS OG HENRIK LETH

 

GUDENÅEN er dertil det eneste danske vandløb, som på sit nedre løb lever op til betegnelsen “flod”. Åen er således Danmarks nationale vandløb. Det vandløb, som gennemløber den største del af det jyske Hovedland. Et vandløb, som har været afgørende for mennesker i Jylland og deres adgang til dets oprindeligt mørke og skovklædte indre.

Da Skipper Anders Gylliam i 1736 og på opdrag af selveste Kong Christian VI kortlagde Gudenåens forløb, kæmpede han sig hele vejen fra Randers og op til Ry. Så langt kunne man komme ad åen dengang. Det var en opstrøms rejse på mere end 100 km. Ingen ringe bedrift i de dage. Kongen var meget interesseret i tømmer fra de store skove ved Silkeborg, for det skulle bruges til at supplere hans krigsflåde.

Vor nationale digter H. C. Andersen besøgte Gudenåen i 1850 – endda med en fiskestang i hånden. Han berettede da om et vellykket medefiskeri, hvor han “gemte ormene i en træsko”. Men allerede i H.C. Andersens tid var tingene ikke som i gamle dage. Så tidligt som i 1767 kunne man i et historisk skrift om Gudenå-laksen læse, at: “Nu omstunder gaar de ei nær så stærkt som tilforn, og fangsten tager mærkeligen af”.

Vi kender også til årsagen bag denne tidlige tilbagegang: De mange og ofte store laksegårde langs Gudenåens nedre løb. Det var store fangstindretninger, som ofte dækkede hele åens bredde. De var så effektive, at gamle laksegårde ofte måtte lukke, hvis nye kom til nedstrøms. Kun få laks og havørreder passerede forbi laksegårdene på deres opstrøms gydevandring.

Nogle slap dog forbi. Det ved vi fra statsbiolog Otto Poulsens omhyggelige registrering af fangsterne på statens laksegård ved Frisenvold. Og nogle lykkedes det hvert år at gyde – trods udgravninger af Gudenåens hovedløb. Det skete for at muliggøre sejlads opstrøms og nedstrøms med store fladbundede pramme, som kunne sejle mursten opstrøms til byggeri i Silkeborg. Og tømmer nedstrøms tilbage til Randers.

Helt galt gik det dog først for Gudenå-laksen, da man anlagde Tangeværket i 1920’erne.

Gudenåen ved Bjerringbro.

Det er på strækkene ved Bjerringbro at langt de fleste laks fra Gudenåen fanges, hvilket nok primært skyldes at laksene stopper deres vandring her, fordi de ikke kan passere Tangeværket.

 

Tangeværket bygges ved Gudenåen

I årene efter Første Verdenskrig var forsyningssikkerheden naturligvis i højsædet. Elektrificeringen af Danmark var netop påbegyndt, og man så sig derfor om efter mulige kilder til elproduktion. En af disse kilder var vandkraften, som ganske vist var ringe i lille Danmark sammenlignet med de store broderlande Sverige og Norge.

Men lidt har jo også ret. Et antal egnede lokaliteter blev udpeget i Jylland, hvor alle de store vandsystemer jo ligger. Den mest prominente og produktive af disse lokaliteter var Ans, hvor Gudenåen har sit største fald og derfor også den stærkeste samt mest velegnede strøm til vandkraft.

Byggeriet gik i gang i 1920, hvor man påbegyndte bygningen af en stor jorddæmning tværs over Gudenåen, som på traditionel vis blev stemmet op til et vandkraftmagasin. 

Tange Sø var en realitet i 1924, hvor elproduktionen tog fart. Størsteparten af strømmen fra turbinerne i det nye og dengang højteknologiske Tangeværk gik til det nye sygehus i Aarhus, som helt naturligt blev en af de store andelshavere med 33% af andelene.

Man var udmærket klar over, at spærringen af Gudenåen ville have en negativ effekt på vandrefiskene, der ikke længere kunne nå deres opstrøms beliggende gydepladser. Og derfor byggede man en beskeden fisketrappe, som fiskene kunne benytte på deres opstrøms gydevandring. Trappen kom imidlertid aldrig til at virke. Den fik alt for lidt vand til, at vandrefiskene ville benytte den.

Man var på det tidspunkt endnu ikke klar over, at problemet gik begge veje – at også nedtrækkende ungfisk på deres vej mod fjord og hav ville blive let bytte for gedder, sandarter og knuder i den kunstige Tange Sø. 80-90 % viste sig at gå tabt her. Nedtrækkende voksne ål på vej tilbage til gydepladserne i Sargassohavet blev tilsvarende kværnet i turbinerne.

Det var lykkedes bygherrerne bag Tangeværket at skabe den myte, at Gudenå-laksen for længst var udryddet – med pramdragningens oprensning af åen som en af de væsentligste årsager til tilbagegangen. Fisketrappen var derfor primært tiltænkt havørredbestanden, som havde halvdelen af sine gydepladser i Gudenåen opstrøms Tangeværket og i de mange mindre tilløb her.

I 17-1800 tallet var Gudenåen en vigtig færselsåre ind til det jyske søhøjland. Af samme årsag blev åen grundigt kortlakgt allerede i slutningen af 1700-tallet.

I 17-1800 tallet var Gudenåen en vigtig færselsåre ind til det jyske søhøjland. Af samme årsag blev åen grundigt kortlakgt allerede i slutningen af 1700-tallet.

 

Gudenå-laksen uddør

Faktum var imidlertid, at Gudenå-laksen slet ikke var uddød på dette tidspunkt. Den var blot i stærk tilbagegang, men havde stadig sine sidste og vigtigste gydepladser på de godt ti km af Gudenåen, hvor strømmen var stærkest og forholdene bedst egnede til gydning. Uheldigvis nøjagtig den strækning, der blev oversvømmet, da Gudenåen blev stemmet op og Tange Sø fyldt med vand til turbinerne.

Havørredbestanden i Gudenåen halveredes ved etablering af Tangeværket, da fiskene nu kun havde adgang til halvdelen af deres oprindelige gydepladser. Gudenå-laksen blev derimod endegyldigt udryddet med bygningen af Tangeværket. Statsbiolog Otto Poulsen publicerede i 1935 en udførlig statistik over fangsterne af laks og havørred i statens laksegård ved Frisenvold.

Statistikken fortæller, at der i 1915 blev fanget 1,5 tons vilde Gudenå-laks i Frisenvold. At 1921 var det sidste år med naturligt produceret lakseyngel i Gudenåen. At laksefangsterne kulminerede med 3,5 tons så sent som i 1923. 

Statistikken fortæller også, at den uigenkaldeligt sidste Gudenå-laks vendte tilbage fra Nordatlanten og blev fanget ved Frisenvold – i 1928. Fire år efter bygningen af Tangeværket. Efter 10.000 år med en naturlig bestand af storvoksne Gudenå-laks.

Tangeværket blev pålagt at betale for kompensationsudsætninger af de manglende havørreder, som værket havde forårsaget. Men af uransagelige årsager blev værket altså aldrig pålagt at erstatte den laksebestand, som beviseligt eksisterede, inden Gudenåen blev stemmet op til Tange Sø.

Det er rigtig mange penge, som Tangeværket her slap for at betale. Kompensation for en tabt laksebestand gennem nu snart 100 år. Millioner af kroner.

Pramdragning var tidligere en almindelige transportform til forskellige handelsvarer på Gudenåen

Pramdragning var tidligere en almindelig transportform til forskellige handelsvarer på Gudenåen.

 

Tange Sø skal tømmes

Ved et dekret fra 1920 gav Kong Christian den Tiende Tangeværket ret til opstemning af Gudenåen med tilhørende elproduktion i 80 år. Retten til at stemme Gudenåen op med Tangeværket udløb således i år 2000. 

Alskens dispensationer og lovændringer har dog gjort det muligt at fortsætte driften siden da, men nu strammer skruen for alvor til. EU’s Vandrammedirektiv fra selvsamme år 2000 kræver, at medlemslandene og dermed også Danmark forpligter sig til at skabe en “god økologisk tilstand” i alle vandsystemer. Og det skal ske inden 2028.

To interesseorganisationer har indsigelsesret i forhold til miljøloven: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

Med Ella Maria Bisschop-Larsen som præsident var DN’s mening om Tange Søs fremtid klar: Søen skulle naturligvis tømmes, da den udgjorde en miljøskadelig prop midt i det 150 km lange vandsystem. Samtidig var Tangeværkets tilladelse til at stemme Gudenåens vand op jo også udløbet.

Dengang var DSF også på søtømmernes side. Der blev imidlertid skabt forvirring om DSF’s holdning, da den daværende formand Verner Hansen i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017 pludselig plæderede for en løsning, der lod 95 % af Tange Sø ligge. En løsning, som samtidig indebar, at hele Gudenåens vandføring skulle ledes uden om Tange Sø i en ny kunstig og kostbar kanal.

Den nuværende formand Torben Kaas understreger imidlertid, at DSF i dag atter går ind for en tømning af Tange Sø og retablering af den oprindelige Gudenå frit løbende i den gamle ådal fra sidste istid. Og at det er den holdning, man skriftligt har meddelt miljøminister Lea Wermelin.

Lokalt og på de indre linjer arbejdes der imidlertid med en noget anden dagsorden. Det er intet nyt i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man jo lejer sit lukrative fiskevand af. Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket.

Gudenåen og den skjulte dagsorden?

BSF er heroppe under turbinerne begunstiget af, at værket jo stopper fiskene på deres opstrøms vandring mod de gydepladser, som ikke længere findes. Som sæsonen går, koncentreres flere og flere laks og havørreder derfor på BF’s fiskevand, som følgelig bliver ekstra attraktivt for medlemmerne.

Det sås tydeligt ved forrige års fiskekonkurrence, hvor ni ud af de ti største laks blev fanget oppe ved Bjerringbro – på BF’s attraktive fiskevand. Kigger man fangststatistikken for samme år igennem, viser det sig, at omkring to tredjedele af hele årets fangster også gøres heroppe. 

De mange millioner, som kommunerne langs hele åen gennem årene har lagt i opdræt og udsætning af laks, kommer således primært BF’s medlemmer til gode. Ventelisten for at blive medlem er derfor tilsvarende lang.

BSF har reelt længe modsat sig en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåens frie løb. Uanset at man måske udadtil tilkendegiver noget andet. Man er helt enkelt bange for at miste det bedste og mest lukrative fiskevand i Gudenåen. Retableres Danmarks nationale vandløb, vil medlemmerne i den meget lokale BF forening fange færre fisk end hidtil. Andre foreninger vil til gengæld få flere.

Under alle omstændigheder gik formanden for Gudenåens Ørredfond (GØF) forrige år aktivt ind i den årlige Gudenå-konkurrence, hvor Foreningen til Fjernelse af Tange Sø ellers var inviteret. Og bortviste den. Næppe helt tilfældigt: Formanden for GØF er også næstformand for BSF, der her hypper egne kartofler i stedet for at pleje de øvrige Gudenå-foreningers interesser.

Men heller ikke nok med det. Miljøminister Lea Wermelin søger lige nu at løse den gordiske knude ved Tange Sø, som hendes forgænger Ida Auken desværre ikke fik hugget over, da hun ellers havde chancen. 

Lea Wermelin har bedt Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være tovholder i en ny følgegruppe omkring den kommende løsning af problemet. Med nøje udvalgte medlemmer til at diskutere sagen. En klog og tilsyneladende demokratisk beslutning. Men måske også kun tilsyneladende. Læs mere i næste artikel om søslaget i det midtjyske.

 

Friluftsland

 

Hvidovre Sport 2025