WESTIN CUP 2025: SANDARTRFISKERI MED JUNIORERNE FRA KOLDING SPORTSFISKERFORENING
– Thorbjørn Johansson fra foreningen havde taget en flok af vores juniorer med på en tur til Stallerup Sø for at fiske sandart, og det er ikke nogen, som vi ser på land særlig tit, fortæller juniorleder Peter Graff fra Kolding Sportsfiskerforening.
– De forventningsfulde juniorer mødtes kl. 08.00, og der blev hurtigt rigget nogle bundtakler til med små skaller, som blev nemt vippet 25 meter lige ud over skrænten. I løbet af dagen var der flere fisk, som fik de små kugler af sølvpapir – der var bidmelderne – til at bevæge sig, men de ville ikke rigtigt.
– Lidt op af dagen begyndte Sigge Hjulers sølvpapir kugle at bevæge sig op og ned et par gange. Alle ungerne var nu samlet og ventede spændt, til fisken begyndte at tage lidt line. Sigge strammede hurtigt op, og straks var der kontakt til en god fisk. Under fighten var der meget snak, om det var en gedde, der fejlagtigt havde taget den, men da denne sandart på 75 cm og 4.60 kg viste sig i det klare vand, ændrede stemningen sig lidt til panik, for det nærmeste net var et mindre kystnet. Det lykkedes dog at få fisken i nettet, og så var der ellers fest, så hele Kolding kunne høre dem.
– Sandarten blev hurtigt målt samt vejet, og der blev skudt et par billeder, hvorefter den nænsomt blev sat tilbage i søen. Et stort tillykke med fisken Sigge – den bliver svær at slå i års-konkurrencen, slutter Lars.
Læs mere om Kolding Sportsfiskerforening her.











