SØLV: EN DEJLIG DAG VED SANGSTRUP KLINT

– Jeg mødte ind ved Sangstrup Klint kl.7.00 sammen med en af mine fiskevenner, fortæller kystfiskeren Peter Broni. – Vi sidder til at starte med i bilen og drømmer om den store fangst, da jeg siger til min ven, at nu vil jeg gå ned og fange den store sildeæder.

– Fem gange kaster jeg med cirka ti meters mellemrum, og så siger det bang. Med det samme kommer sølvtøjet flyvende ud af vandet i et ordentligt spring. Efter en ti minutters kamp bliver den landet, alt imens adrenalinen stadig pumper i kroppen. Den målte 67 cm og vejede lige omkring de 3 kg, slutter han. Fisken huggede på en 18 grams Silling.

Hvis du selv har været på kysten og har fanget en blankfisk over 50 cm på en Westin agn, så husk at tilmelde den Westin Kyst Cup 2021, så du har chancen for at vinde en lækker ny kyststang og nogle lige så fede blink.