STOP ERHVERVSFISKERIET PÅ ARRESØ
Den gamle koncession på erhvervsfiskeri i landets største sø – Arresø udløb ved udgangen af 2021. Men – det betyder ikke, at en ny koncession ikke kan udbydes samt måske være lige om hjørnet. For et stykke tid siden foreslog byrådsmedlem Kim Jensen (K) fra Halsnæs Kommune, at erhvervsfiskeriet skulle genoptages, og det er netop dette forslag, som i morgen skal diskuteres på et dialogmøde mellem Naturstyrelsen samt politikere fra Gribskov og Halsnæs Kommune.
I den anledning har jeg medvirket i et interview i Frederiksborg Amts Avis i går lørdag den 2 april, hvor jeg giver mig bud på, hvorfor det er så vigtigt at få stoppet erhvervsfiskeriet permanent – til glæde for sandartbestanden, vandkvaliteten, de lokale erhvervsdrivende og alle de mange lystfiskere, som vil kunne få meget mere glæde ud af en sø i sund økologisk balancere med mange flere rovfisk.
Arresø har en kæmpestort uforløst potentiale som sandartvand, hvis blot man lod søen få fred uden at nedfiske bestanden, når der endelig kommer en god årgang med års mellemrum. Og ved at stoppe erhvervsfiskeriet helt, vil det samtidig blive lettere at bevæge sig i den rigtige retning mod at opfylde EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand inden 2027.
Læs hele interviewet i Frederiksborg Amts Avis, hvor professor i ferskvandsøkologi – Kaj Sand-Jensen – bakker op om fagligheden i argumentationen om, at rovfiskene er vigtige for de kaskadeprocesser, der er med til at sikre en god balance mellem rov- og fredfisk, som bidrager til mere klart vand.
Læs mere om erhvervsfiskeriet i Arresø i denne artikel
Læs om hvordan rovfiskene bidrager til mere klart vand i denne artikel.