REDAKTIONEN RETUR FRA BORNEO
De sidste 14 dage har fiskogfri.dk været opdateret fra Kuala Lumpur, Sabah og Sarawak på Borneo, hvor jeg har været afsted med familien. Turen har budt på fantastiske naturoplevelser – lige fra vilde orangutanger, næseaber, pygmæelefanter og saltvandskrokodiller i kystregnskoven til en virkelig spektakulær og benhård trekkingtur til de ikoniske Mulu Pinnacles i Sarawaks tågeskove.
Glæd dig til en fed video med nogle af de bedste og mest uforglemmelige øjeblikke fra turen på Fisk & Fris YouTube i den nærmeste fremtid – nedenfor et par smagsprøver på nogle af statisterne i filmen. Husk at følge med på fiskogfri.dk samt abonnere på kanalen, hvor du kan finde masser af stof om både fiskeri og friluftsliv.
Den nærmeste fremtid kommer til at byde på mange spændene nyheder, artikler og videoer på Fisk & Fri – og der er ikke lang tid til oktober heatet af Daiwa Open 2025 bliver afgjort, så følg med – samt del dine egne oplevelser ved at sende os en beretning om dine seneste bedrifter lige her.
Abonner på Fisk & fris Youtube her, så du får notifikationer, når nye videoer kommer op.
Vi ses derude – Jens Bursell

Den store menneskeabe orangutangen lever kun på Borneo og Sumatra (screendump fra kommende video). Her en vild mor med unge filmet i 25 meters højde over jorden.

Storkbilled kingfisher er en af de mange spektakulære isfugle i Borneos regnskove.

Næseaben lever kun den lavtliggende regnskov på Borneo. Den er blandt andet kendt for sin slående lighed med Rastapopulus i Tintin albummnet Flight 717 til Sydney. (scrrendump fra kommende film)

En pymæelefant har sammen med sin lille unge krydset en biflod til Kinanbatangan floden i Borneos kystregnskov.

Blue eared kingfisher er den af Borneos isfugle, der ligner vores egne isfugl mest.










