ET SOLIDT GEDDEHUG PÅ SPINNEGREJET
– Her forleden havde jeg planlagt en tur til mit lokale privatvand, som jeg kender rigtig godt, fortæller Simon Jeff Wendel Nielsen. – Her har jeg tidligere fanget min PR-gedde på 10+ og min topwater PR på over én meter. Det er ikke unormalt, at man med jævne mellemrum fanger store fisk her.
– Dagen før fisketuren postede jeg for sjov et billede af et Canon kamera, og sagde store fisk kræver et stort kamera. Samme aften klargjorde jeg mit grej. Der blev skiftet forfang og kroge på de udvalgte agn. To stænger blev gjort klar. Den ene var en kraftig spinnestang med min favorit popper – den store gule fra Kinetic. Den anden stang blev rigget til med en mindre baitcaster og en Rapala Peto i 14 cm med farven Hot Tiger pike.
– Næste dag ankom jeg til søen klokken 08.00 med store forventninger til dagens fiskeri. Der gik heller ikke lang tid, før den første trykbølge kom bagved min store popper, og den tøvede bestemt heller ikke med at hugge. Det var så en mindre gedde, jeg fik mellem hænderne. Få kast senere har jeg samme senarie, bare med en lidt større fisk på cirka to kilo. Jeg listede mig videre til de andre pladser, og Rapala Peto fik så sit første bad på turen, og få kast efter fik jeg igen en mindre gedde.
– Herefter må man så sige, at fiskeriet vendte 180 grader. Fra klokken cirka 10.00 til 15.30 skete der stort set ingenting. Jeg havde et par enkelte nap på popper, men det var som om, at de ikke var sultne nok. De var i hvert fald ikke eksplosive i deres hug, og ellers ramte de ved siden af. Da klokken ramte 15.30 var jeg godt mørbanket. Jeg havde holdt meget få pauser fra fiskeriet og havde kørt hårdt på for at få en større fisk. Det blev til 10000 skridt og ømme arme af at kaste de store agn afsted.
– Området har en mindre sø, hvor vi gennem tiden har fået flere pæne fisk – helt op til otte kilo. – Nå men hvad fanden, jeg går jo alligevel lige forbi den, så jeg kan da lige tage et par kast, tænkte jeg. Søen har et dybt hul i den ene ende, og jeg havde godt luret, at det nok var der, at jeg skulle finde en fisk. Søen er cirka 15-20 meter bred og så omkring 150 meter lang, så det var mindre kast, jeg skulle foretage mig til modsatte bred. Jeg valgte, at det var Peto, som skulle have det sidste bad. På mit fjerde kast ramte jeg lige i kanten af modsatte side. Jeg spandt ind, jeg kunne tydeligt se agnen i vandet, og fulgte den hele vejen retur.
– Da den var halvvejs inde, så jeg den forsvinde fuldstændig. Jeg krogede fisken. Den ruskede med hovedet, og der blev jeg klar over, at det var en pæn fisk. Da jeg kort efter fik hevet fisken tættere på overfladen og så størrelsen, panikkede jeg lidt og hjertet bankede godt på brystkassen. Fisken lavede flere vanvittige udløb, hvor den til sidst måtte overgive sig. Mit net var bestemt ikke til meget nytte, da det nærmest kun var hovedet som kunne være i det. Jeg fik hurtig afkroget fisken på land, og så var det ellers hurtigt ned i vandet igen med hovedet ind i nettet. Herefter måtte jeg ringe efter assistance, som kom ganske kort efter. Fisken blev målt til 113 cm, og vægten er ukendt. Fisken var i mega god kondition. Den manglede bestemt ikke noget. Jeg er ikke i tvivl om, at fisken vejede over de 10+ med et par ekstra kg på hofterne. Fisken blev nænsomt genudsat.
