PREDATOR TOUR: STÆRK AFSLUTNING MED 4STREET CHATTERBAIT
Pressemeddelelse: Til dette års store internationale rovfiskekonkurrence – “Predator Tour” i Holland for en uges tid siden, havde Quantum fiskerne Wim Christiaens (Belgien) og Lennart Düring (Tyskland) en flot andenplads lige inden den sidste og afgørende dag. Konkurrencen havde næsten 150 bådhold som deltagere.
Quantum teamet lagde stærkt ud med de tre aborrer, som kunne tælles med, på henholdsvis 43, 43 and 45 centimeter – blot på fem kast! Herefter fangede de to fine sandart på 70 og 75 centimeter, der begge huggede på pelagisk fiskeri med Quantum Pelagic Shads. Og sådan blev det gode fiskeheld ved på både første og andendagen. En god position efter to dages fiskeri er dog ingen garanti for at komme på podiet i et så stærkt felt af skrappe predatorfiskere.
På den store finaledag, hvor det stormede, havde Quantum teamet både en dommer og en kameramand med ombord. Efter at Lennart havde mistet en stor gedde den foregående dag, var der et stort pres på for at forbedre pointene for gedder. Heldigvis lykkedes det Wim at få en flot 112 centimeters gedde i nettet.
Imens fiskede Lennart efter aborrer, da han pludselig fik hug på sit lille 4street Chatterbait fra en 119 centimeters gedde – og landede den på sin 55 Smoke S3 Plus stang. Men ikke nok med det. På det samme spot fangede det samme chatterbait en 74 cm sandart og en 44 centimeter aborre – hvilket skulle vise sig at blive direkte adgang til podiet og en flot tredjeplads.
“Predator Tour” er en af de mest prestigefyldte internationale rovfiskekonkurrencer, som afholdes én gang om året over tre dage. Der fiskes efter gedde, aborre og sandart – og man kan tilmelde en samlet sum af ”centimeter fisk” fordelt på tre af hver art. Har man fanget tre af hver art, får man et sålkaldt ”Full Card” med 1000 ekstra point. Quantum havde yderligere to hold mere med til konkurrencen, der tikkede ind på en 42 og 63 plads.