jul 1, 2025 | Nyheder
– Der er netop skrevet et helt nyt kapitel i kampen for at redde brakvandsgedderne – og det er intet mindre end banebrydende! Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune, der i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, Vordingborg Kommune og FGU Ringsted har lavet projektet, der trækker på erfaringerne og anbefalingerne fra “Rovfiskene Retur”, som blandt andet Fishing Zealand og Lystfisker Danmark står bag.
– For allerførste gang i danmarkshistorien er det lykkedes at få udsat geddeyngel udklækket fra brakvandsgydende gedder – altså fisk, der gyder direkte ude i det saltholdige kystvand. Det er et gennembrud, som der er blevet arbejdet på i adskillige år uden succes – men i år lykkedes det at knække koden! Resultatet? Over 10.000 små gedder blev for nylig sat ud i Stege Nor, hvor de skal være med til at sikre artens overlevelse.
– Der findes to typer af Brakvandsgedder med hver deres livsstrategier: Enten gyder de i ferskvand, typisk der hvor de selv blev født – eller også gyder de direkte i det brakke havvand, som vi har her i de sydsjællandske fjord- og kystområder,” forklarer Jimmi Spur Olsen, biolog i Vordingborg Kommune. Men netop gedderne, der gyder i det salte vand, har været svære at arbejde med. Først skal fiskene fanges med garn, som sættes med håndkraft langs sivkanterne i Stege Nor. Den største udfordring har dog været at få de fangne hunfisk til at blive gydemodne. Først når hunnerne er gydemodne kan æggene stryges af dem og kunstigt befrugtes med sæd fra hannen. I år lykkedes det så endeligt. Her fangede man seks hunner og én han – og da fiskene blev strøget for æg og sæd, blev det begyndelsen på det nye kapitel: 10.000 stykker geddeyngel. Fra net til natur – med hjælp fra unge hænder. Opdrættet af ynglen blev nemlig varetaget af FGU-Ringsted, hvor opdrætter Finn Lystrup står i spidsen for fiskelinjen.
– Vi har kæmpet med de her brakvandsgydende gedder i flere år. Fiskenes biologi og det saltholdige miljø gør arbejdet meget sværere end med ferskvandsgedderne. Men i år lykkedes det – og det giver os håb for fremtidige udsætninger, siger Finn. – Det er ikke bare et teknisk gennembrud. Det er også et globalt et af slagsen. – Vi har ikke kunne læne os op ad erfaringer fra andre lande – så vidt vi ved, er vi de første, der har haft succes med at lave yngel fra de meget specialiserede brakvandsgydende gedder til udsætning. Det her er ny, banebrydende viden, fortæller Jimmi Spur Olsen.
Naturgenopretning ved brakvandsområderne er nøglen til fremtiden
– Men udsætning af fisk er kun én side af sagen. Hvis brakvandsgedderne for alvor skal have en fremtid, skal deres naturlige levesteder også genskabes og beskyttes. – Selvom vi er blevet dygtige til at opfostre geddeyngel, kan vi ikke redde bestanden uden naturlige og velfungerende levesteder. Det er altafgørende, at vi genopretter vådområder og dermed gydepladser, hvor de kan vokse op og formere sig i fremtiden,” siger Jimmi Spur Olsen.
– Ud over de 10.000 brakvandsgedder i Stege Nor, har Vordingborg Kommune og FGU i år også haft enorm succes med opdræt af ferskvandsgydende brakvandsgedder – her er 52.000 stykker geddeyngel blevet sat ud i tre lokale vandløb på Møn og Sydsjælland. Også i Næstved Kommune har de haft stor succes med deres projekt med en gedde-eng. Her har over 13.000 små gedder forladt en såkaldt “gedde-eng” langs Fladsåen og er svømmet ud i Fladsåen og videre ud i Karrebæk- og Dybsø Fjord.
– Alt i alt er der i 2025 blevet tilført mere end 75.000 stk. geddeyngel til det sydsjællandske område – og det er ikke bare tal på papir. Det er et løfte om liv, biodiversitet og håb for fremtidens geddebestande i det brakke vand langs Sydsjælland og Øerne, slutter Vordingborg Kommune.
Et fantastisk godt arbejde, der forhåbentlig kan være starten på en opadgående kurve for de sydsjællandske brakvandsgedder. Når det er sagt, skal det selvfølgelige siges, at en kæmpestor del af de udsatte gedder vi blive udsat for høj meget høj dødelighed gennem blandt andet intra- og interspecifikprædation, så man kan ikke selvfølgelig sætte lighedstegn mellem 75.000 geddeyngel og 75.000 voksne gedder. Måske kommer der bare 50-200 gedder ud af det? Men – det kan, hvis man er heldig, være netop det, der skal til for at kickstarte opvæksten af en stor population igen. Og når først nøglen til opdrættet er fundet, vil det sandsynligvis kunne gentages og opskaleres, hvis midlerne kan skaffes. Godt gået Vordingborg, WWF, FGU, Fishing Zealsnd og Lystfisker Danmark.
FOTO: PETER LYNGBY
nov 22, 2021 | Nyheder
En blindsmagning fra Københavns Universitet viser, at vi danskere foretrækker smagen af både konventionelt og økologisk opdrættet røget laks over vildlaks. Men så snart vi ved, hvor fisken kommer fra, bliver billedet vendt på hovedet.
– Der ryger rigtig meget røget laks ned i danskernes indkøbskurve hvert år, fortsætter K.U. – Langt størstedelen af den røgede laks, der findes på butikshylderne stammer fra norske havbrug. De seneste år har de konventionelt opdrættede laks fra Norge dog fået et blakket ry og er bl.a. blevet berygtet for at indeholde medicin- og kemikalierester og for at forurene havmiljøet og sprede sygdomme til vilde bestande. Selvom hovedparten af lakse-sortimentet i køledisken er konventionelt opdræt, tyder det på, at vi danskere ikke er ligeglade med, hvilke forhold, som fiskene har levet under. Faktisk spiller vores viden om fiskenes produktionsforhold en stor rolle for, hvordan vi opfatter smagen af laksen. Det viser en undersøgelse af forskere fra Københavns Universitet.
– 92 danskere blev i undersøgelsen bedt om at smage henholdsvis konventionelt opdrættet laks, økologisk opdrætslaks og vildlaks. Første runde var en blindtest, hvor testpersonerne ikke vidste, hvilken type laks, der var tale om. I anden runde var de derimod informeret. Efter begge runder vurderede testpersonerne, hvor godt de syntes om produkterne.
Forventninger smitter af på smagen
– I blindtesten vandt konventionel og økologisk opdrættet laks stort over vildlaks, der scorede markant lavere end de to øvrige produkter, er konklusionen fra K.U. – Yderligere var der en tendens til at konventionelt opdræt var mere vellidt end økologisk opdræt. Men da testpersonerne blev informeret om produktionsmetoden, blev billedet vendt på hovedet. Nu landede den konventionelle laks på sidstepladsen, mens vildlaksen indtog 2. pladsen og økolaksen 1. pladsen. Testen viser, at de forventninger, som folk har til et produkt på baggrund af den information, de får om det, påvirker deres samlede smagsoplevelse. For røget laks synes der at være en opfattelse af, at vildlaks bør smage bedre end konventionel opdrætslaks – men blindtesten afslørede, at folk umiddelbart foretrak smagen af den opdrættede laks, siger førsteforfatter og ph.d.-stipendiat Mausam Budhathoki, der udførte studiet som en del af sit speciale på Institut for Fødevarevidenskab.
Ifølge forskerne kan der være flere grunde til, at folk umiddelbart bedst kan lide opdrættet fisk.
– Et bud er, at folk er mest vant til både smagen og farven på opdrættet laks, da det klart er den type, som er mest tilgængelig på markedet. En anden grund kan være, at vildlaksen ofte smager af mindre, hvis den er mere mager end de opdrættede laks, som det var tilfældet her, siger Mausam Budhathoki.
Øh, hvad for en fisk?
Undersøgelsen, som også indeholder interview med fokusgrupper, afslører, at vi danskere ikke ved ret meget om de laks, vi sætter til livs. – Det lader til, at mange danskere er ret forvirrede over, hvad forskellene på de forskellige lakseprodukter rent faktisk er. Det er med god grund, da lakseproduktionskæden er lang og forholdsvis uigennemsigtig. Og der er mange faktorer, som kan påvirke opfattelsen af produktet – er der medicinrester i den? Kommer den fra en overfisket bestand? Har den levet et naturligt liv? Og hvad er fiskevelfærd egentlig? siger Helene Christine Reinbach, seniorforfatter og lektor ved Institut for Fødevarevidenskab, der fortsætter:
– I testen vinder vildlaks tydeligt point på oplysningen om dens herkomst. For den giver positive associationer om mere naturlighed og dermed også bedre dyrevelfærd og sundhed. Faktum er dog, at det kun er opdrætslaks, der kan opnå et økomærke i Danmark, som bliver givet efter strenge krav til bæredygtighed, sundhed og dyrevelfærd i produktionen. De fleste vilde laksebestande i vores del af verden er derimod i dårlig forfatning og har et højere indhold af miljøgifte end opdrættede laks.
Økolaksen vinder – men vi spiser den ikke ude i virkeligheden
– Mens mange slags økologiske fødevarer har gjort markant indhug i markedsandelen i Danmark de senere år på trods af deres højere priser, går det sløjt med salg af økologisk fisk – herunder laks. I begge runder af smagstesten scorede økolaksen højt, så forskerne mener, at der er et oplagt potentiale for producenterne af økologisk røget laks og andre stakeholdere.
– Der ligger en klar mulighed for promovering i at give forbrugerne mere info om de positive ting, der differentierer økolaks fra både konventionel laks og vildlaks. Man kunne fx putte mere information på pakkerne, der kan guide folk bedre både i forhold til bæredygtighed og sundhed. Samtidig bør sektoren arbejde på at øge tilgængeligheden af økofisk i de lokale butikker – i dag kan den stadig være svær at få fat på, slutter Helene Christine Reinbach.
Foto: Getty Images
