ODSHERRED SPORTSFISKERFORENING: RED ISEFJORDEN – NU

– At være medlem af en lystfiskerforening som Odsherreds Sportsfiskerforening (OSF) handler om mere end blot glæden ved at fiske – det er også et stærkt fællesskab og engagement i vores havmiljø. Sådan lyder det fra foreningens formand Torben Birch.

– Dette blev tydeligt på et velbesøgt informationsmøde om vandmiljøet i Isefjorden, arrangeret af OSF. Over 200 deltagere hørte indlæg fra næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen, havbiolog Gunni Ærtebjerg og udviklingsingeniør Jan Henningsen. De præsenterede alarmerende fakta om Isefjordens tilstand, som er tæt på at være død på grund af muslingeskrab og kvælstofudledning.

– Morten Jacobsen understregede Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde og støtte til en sober og faktabaseret tilgang til at løse problemerne. Gunni Ærtebjerg og Jan Henningsen bidrog med videnskabelige indsigter, og skræmmende fotomatriale, der afdækkede årsagerne til fjordens ødelagte økosystem.

– Mødet resulterede i en stærk opfordring til handling. OSF har gennem sit udvalg, ”Værn om Vandet” (VOV), taget initiativ til at samle organisationer og skabe en folkebevægelse for at lægge pres på politikerne – især i det kommende valgår. Første skridt bliver at samle kræfterne via en ny Facebook-gruppe, som vil fungere som koordineringspunkt for de kommende initiativer, først mod stop af muslingeskrab og reducering af kvælstofudledning.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Juniorboxen - Hvidovre Sport

TIL ØRREDDAG MED ODSHERRED SPORTSFISKERFORENING

– Den sidste søndag i oktober blev der som vanligt afholdt en af Odsherreds Sportsfiskerforenings traditionsbundne Ørreddage, som altid ligger på Kr. Himmelfartsdag og den sidste søndag i oktober. – I år var fiskeriet godt nok udfordret af en god mængde regn og rusk, som gjorde, at der kun kom tre indvejede fisk op og hænge, selvom der var mere end 30 tilmeldte, fortæller Torben Birch fra foreningen.

– Vinderene var, som vanligt i vores fiskekonkurrencer, Jacob Kofod med en havørred på 52 cm og 1555 gram som nummer 1. Nummer 2 blev Thomas Hansen med en ørred på 50 cm og 1361 gram. Junior vinder blev Henrik Pedersen med en regnbue på 46 cm og 1271 gram. Til gengæld var humøret højt til indvejningen, hvor et par stykker af foreningens gode frivillige kræfter havde sørget for en præmiesum på cirka 15.000 kroner og serverede pølser ved grillen.

– I år havde vi også lige muligheden får at støtte op om Danmarks Naturfredningsforenings kampagne “Danmark Holder Vejret” – som du kan se med fotoet, hvor vinderfiskene er ude til højre. Dette er bare en af de mere end 40 ture og arrangementer, som OSF laver hvert år. De mange gode arrangementer er helt sikkert en af årsagerne at Odsherred Sportsfiskerforening de sidste fire år er gået fra 180 medlemmer til nu 344 aktive.

 

Køb fisketegn

Juniorboxen - Hvidovre Sport