NY DANSKFANGET HELLEFLYNDER FRA NORDSØEN

Vi har netop fået en melding om endnu en danskfanget helleflynder – denne gang fra kutteren MS Bodil, som lige er kommet tilbage fra en tur på Nordsøen:

– Fiskeriet foregik cirka 40 sømil ude, fortæller Kevin Clay. – Cirka klokken 11 fik jeg et tungt hug på en af mine hele sildefileter, der stammede fra nogle sild, som jeg selv havde fanget dagen forinden ved Hvide Sande. Til at starte med troede jeg egentlig ikke, at fisken var så stor, men da jeg havde fået den løftet fra bunden, gik den helt amok og tog fire udløb på mellem halvtreds og hundrede meter. Efter 15-20 minutters fight lykkedes det mig dog at få den op til bådsiden, hvor den blev landet.

Helleflynderen, der var 20 kilo, over en meter lang og 10-12 centimeter tyk – huggede på et langeforfang med blinklys, 300 grams lod og enkeltkroge str. 9/0.

Det er nu den tredje fine helleflynder, der er taget inden for relativt kort tid. Det bliver spændende at se, om det er en udvikling, der fortsætter.

 

Hvidovre Sport

 

Kevin Clay med sin fine 20 kilos helleflynde3r taget på et langetakel agnet med en hel sildefilet.

Kevin Clay med sin fine 20 kilos helleflynder taget på et langetakel agnet med en hel sildefilet.