HAVØRREDER GIR´LYKKERUS
– Nyt arbejde i provinsen, og en køretur der dagligt svinger forbi både fjord og kyst derop, har de seneste måneder fået fiskefeberen til og krible godt og grundigt i mig, skriver Anne Kjær Lindegaard til Fisk & Fri. – Det er derfor efterhånden ret ofte, at min spinnestang og waders ryger under armene om morgenen på vej ud af døren, i tilfældet af, at en kommende fyraften skal holdes ved vandet. Efter flere måneder med næsten kun 0-ture, blev der i sidste weekend endelig prikket hul på ”bylden” igen efter fangst på et nyere spot. Dette skulle selvfølgelig afprøves denne uge også!
– Jeg to således ud til fredagsfyraften med høje forhåbninger i lækker sol og let ruskende bølger, men desværre til en vaske ægte 0-tur, som jeg kender den bedst. Lørdag havde jeg egentlig droppet og tage ud, men da jeg igen kørte forbi fjorden tænkte jeg, at man skulle da være et lille skarn ikke i det mindste og give det et forsøg. Kort tid efter stod jeg på pladsen fra sidste weekend igen, og havde virkelig troen på, at i dag måtte det være – til trods for vinden næsten havde lagt sig. Jeg gik ud i godt knæhøjt vand, og mærkede pludseligt et hurtigt og kort hug samtidig med, at jeg selv fik trådt på en fladfisk. Spændingen fra flere overraskelser på samme tid gjorde, at jeg ikke fik givet noget som helst der mindende om et modhug. Men – kort efter kom der dog en rigtig pæn havørred efter min gennemløber, men den vendte om blot én meter fra mig.
– Med adrenalinen godt kørende i kroppen efter kun 30 minutter i vandet tænkte jeg, at det simpelthen må være i dag, at fiskeguden og de højere magter var med mig. Jeg fortsatte, og fiskede stykket videre over flere leopardpletter, og brat som jeg kastede gennemløberen i lige linje op mod solen, mærkede jeg et stærkt hug – og så kort efter et flot stykke sølvtøj springe fri fra vandet. Det var en rigtig fin havørred, der havde taget min ophænger, børsteorms imitation, og som gav en rigtig god fight. Jeg kastede kort efter i samme retning, og fik yderligere fire kontakter med to af dem i nettet, før der igen blev stille i området. Det lykkedes mig yderligere at finde en enkel kontakt mere på strækket, men så blev det hellere ikke til mere for mig denne sene eftermiddag/aften. Høj på lykkerus lagde jeg på hjemturen et kort stop forbi mine forældre som bor i området, og de var overbevist om, at det var andet en fiskerus jeg havde fået indenbords den eftermiddag/aften.
