aug 4, 2021 | Nyheder
Havfiskeeksperten Jakob Lindberg har netop haft sin søn Anton med på fire dages fiskeri ved nordnorske Å, der ligger ved Lofoten. Hans mission var, at Anton skulle opleve havfiskeriet ved Å fra sin bedste side. Første dag på vandet var for fire dage siden. Som altid fik Jakob det til at fungere – og sådan fortsatte det. Anton fangede nemlig 22 målertorsk med de to største på 21 og 22 kilo. Hertil kom en lubbe på 4 kilo, sej på 11 og 13 kilo – samt 10 flyndere med de største på 124, 125, 147 og 150 centimeter.
Anton kan bare det der med de store fisk. Æblet falder ikke langt fra stammen.
Ømme arme og en flot helleflynder til Anton Lindberg.
aug 5, 2020 | Nyheder
Blandt hardcore havfiskere er Jakob Lindberg et velklingende navn. Jakob har gennem mange år fanget masser af storfisk fra småbåd – og hans fangster er ikke blevet mindre spektakulære med tiden.
Her i juli har han været to gange i Norge for at prøve kræfter med de kæmpestore helleflyndere i Moskenæs Straumen ved Lofoten:
– Jeg har fisket deroppe i to omgange. Første gang var med min kæreste, og der fik vi godt med fisk. Hun fik op til 140 cm, mens jeg fik en hel del fisk med to topfisk på 223 og 235 centimeter. På den anden tur fiskede jeg de tre første dage med min ven Filip Faurholm, som efter tre dage tog hjem. Jeg blev så og fiskede to dage yderligere, hvilket blandt andet gav to fantastiske flyndere på hhv 220 og 237 centimeter. Den største, som du ser på begge fotos, kæmpede helt vildt, og det tog næsten en time at lande fisken i den hårde strøm. Den kæmpestore flynder blev estimeret til at veje 170-200 kilo ud fra længde/vægt tabellerne.
– Metoden vi har fanget de fleste fisk på er fiskeri med agn som fx hele sej og makrel på en Anti Twist Rig fra Westin med stor cirkelkrog, så det er let at afkroge og genudsætte alle fiskene uden skader.
– Vi fiskede med både, som vi havde lejet hos Nordic Sea Angling, og det har været nogle fantastiske ture, slutter han. I alt fangede Jakob og hans venner cirka 34 helleflyndere, som alle blev genudsat forsigtigt, slutter han.
FOTO: ANDRE STARKENBERG, NORDIC SEA ANGLING
Har du selv haft nogle vilde fiskeoplevelser i ferien, så skriv endelig til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30700236.